Beregn liter grundmaling til udvendig facade

Sådan fungerer beregningen

Hvor meget grundmaling kræver en facade før slutmalingen?

Før slutmalingen påføres en udvendig facade, kræver de fleste malesystemer ofte en grundmaling. I Danmark er mange huse opført i murværk, med puds eller betonelementer, og både alder og vedligeholdelse varierer meget fra hus til hus. Det er sugeevnen i overfladen, der afgør, hvor mange liter der reelt går med pr. kvadratmeter, og derfor er den den største kilde til usikkerhed i enhver beregning.

Grundmaling, også kaldet primer, påføres direkte på underlaget og er formuleret til at trænge ind i det. Slutmalingen ligger derimod mere på overfladen og skal kunne modstå vejr og slid. Sammen danner de et system, hvor hvert lag har sin rolle, og hvor fejl i det første lag sjældent kan rettes i det sidste.

Sådan fungerer beregningen

Beregningen bygger på et enkelt forhold. Facadens areal ganges med antal lag og med 1,1 for at medregne spild, og resultatet divideres med grundmalingens ydelse i m² pr. liter. Formlen er den samme for alle overflader. Det er ydelsen, der varierer mest, fordi den afhænger af underlagets sugeevne og ikke kun af produktet.

En glat væg, der tidligere er malet og er i god stand, suger kun lidt grundmaling og giver typisk en høj ydelse. Nyt puds, som endnu ikke har fået noget lag, eller en overflade med hårfine revner suger langt mere, før der dannes en sammenhængende hinde, og ydelsen bliver tilsvarende lavere. Den præcise ydelse for dit produkt står på dåsen eller i det tekniske datablad, og den bør altid have forrang over beregnerens standardværdi.

Spildmargen på 10 % er en fast faktor i beregningen (1,1). Den dækker de almindelige tab ved påføring: dryp, overlapninger i kanterne af rullen og forskellen mellem det målte grundareal og det faktiske areal på en struktureret væg. Margenen er et skøn og ikke en garanti. Den kan være for lille på meget ujævne facader med dybe fuger eller udstøbte profiler.

Eksempler på de tre overfladetyper

Tabellen viser de tre kategorier, som beregneren skelner mellem. Den angiver sugeevnen i grove trin og ikke ydelsen for et bestemt produkt, og den erstatter derfor ikke tallet på dåsen.

Har du en 60 m² stor facade med moderat porøsitet, én grundmalingsrunde og en ydelse på 6 m²/L, giver formlen 60 × 1 × 1,1 / 6 = 11 L. Bruger du i stedet 2 lag på samme facade, bliver resultatet 22 L. Med en lavere ydelse på 4 m²/L bliver det samme enkeltlag til 16,5 L.

Beregningen er lineær i både areal og antal lag. Fordobler du arealet, fordobler du mængden. Ydelsen er til gengæld ikke lineær i underlagets tilstand, og det er netop her, de største fejl opstår.

Lokale forhold i Danmark

Vejret påvirker, hvor hurtigt underlaget optager grundmaling, og hvor længe facaden holder. På facader, der er hårdt udsat for regn og blæst, kan puds og fuger være mere nedslidt, og det er værd at kontrollere dem grundigt, inden du køber materiale. I ældre byggeri i større byer kan murværket have afskalninger eller mos på de fugtige, nordvendte sider. Begge forhold øger porøsiteten og dermed mængden af grundmaling, der skal bruges. Er underlaget tørt og i god stand, ligger ydelsen typisk højere end på et nedslidt underlag.

Uanset område er det en god idé at lade facaden tørre helt, inden grundmalingen påføres, og at kigge på vejrudsigten for de næste timer. Fugt i underlaget kan give dårlig hæftning, selv når produktet er korrekt valgt og påført.

Typiske fejl ved beregning af grundmaling

En almindelig fejl er at bruge ydelsen fra dåsen uden at justere for underlagets tilstand. Et produkt med en nominel ydelse kan falde markant på en meget sugende overflade, og den, der ikke regner med det, risikerer at løbe tør midt på facaden. Det giver ekstra kørsel og en risiko for, at farven på den nye dåse ikke passer helt til den første.

En anden fejl er at træffe forkerte beslutninger om åbninger. Garageporte og panoramavinduer er ofte store nok til at betyde noget for mængden, og de bør trækkes fra. Små vinduer kan derimod godt indgå i arealet, fordi overskuddet af grundmaling er lille.

En tredje fejl er at påføre grundmalingen i et tykt lag, som om det var slutmaling. En tynd og jævn påføring hjælper hæftningen, mens et tykt lag kan forlænge tørretiden og give en ujævn overflade, der kan ses i slutmalingen.

En fjerde fejl er at springe rengøringen over. Mos, alger og løs maling skal fjernes, før grundmalingen påføres, ellers sidder den ikke fast på underlaget, uanset hvor godt produktet er valgt.

Hvornår skal du have en fagmand til at vurdere facaden

Beregneren estimerer materialer, og den erstatter ikke en besigtigelse af facaden. Ved synlige revner i konstruktionen, løst puds, opstigende fugt i murværket nederst på væggen eller vedvarende skimmel skal årsagen findes og løses, før der males. Grundmaling på en nedbrudt overflade løser ikke problemet, og malingen kan give sig igen efter kort tid.

Facader over to etager kræver ofte stillads, og her kan arbejdslønnen være en større post end materialerne. Ved tvivl om underlagets tilstand er det værd at få en malermester eller en rådgiver med erfaring i facaderenovering til at vurdere facaden, før du køber materialer. Ved større konstruktive skader bør en rådgiver vurdere reparationen, inden der males.

Standarder og produktdokumentation

Dansk Standard (DS) er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark, og den udgiver de danske udgaver af de europæiske EN-standarder. For maling af udvendige mure og beton er den relevante europæiske standardserie EN 1062, der omfatter belægningsmaterialer og belægningssystemer til udvendige mure og beton. Kontrollér, om det tekniske datablad henviser til denne standard, og læs ydelsen i producentens dokumentation, inden beregningen anses for færdig.