Beregn jordflytning: overskud og underskud i m³

Sådan fungerer beregningen

Jordflytning: sådan beregner du overskud og underskud

På en byggeplads med afgravning og fyld er den jord, der skal køres væk, sjældent den samme mængde, som skal bruges i fyldet. Jorden skifter volumen alt efter den tilstand, den er i: fast og naturligt lejret i terrænet, løsere efter gravning og tættere igen, når den lægges i lag og komprimeres. Overser man denne forskel, er det en af de hyppigste årsager til, at et budget for jordarbejder holder dårligt, og at der midt i projektet enten mangler jord eller står et overskud, som ingen havde regnet med.

Tre volumentilstande

Fagligt skelner man mellem tre tilstande. Volumen i naturligt terræn, også kaldet in situ, er den mængde, man måler, før jorden er rørt. Løst volumen er den samme jord efter gravning, hvor kornene ligger uregelmæssigt og tager mere plads. Kompakteret volumen er jorden, når den er lagt ud i lag og komprimeret med en vibrationsvalse eller en vibrerende plade, så hulrummene mellem kornene er reduceret.

De tre tilstande har hver sit formål. Naturligt volumen bruges til at måle afgravningen i felten og i udbuddet. Løst volumen er det, der afgør, hvor mange kubikmeter der faktisk fylder en tipvogn. Kompakteret volumen er det, man bestiller og kontrollerer i fyldet, typisk ud fra projektets krav eller den udførendes beskrivelse. Blander man tilstandene sammen, får man et tal, der ser rigtigt ud, men som ikke svarer til det, der skal køres eller bygges.

Svulning og kompaktering: to modsatte effekter

Svulning er den udvidelse, jorden får, når den løsnes. Størrelsen afhænger af jordtypen. Sand og grus svulmer kun lidt, fordi kornene er store og let pakker sig igen. Lerjord og muld svulmer mere, fordi de fine partikler ikke pakker sig lige tæt, og luften imellem dem bliver større, når jorden er gravet op og rystet. Sprængt sten og klippe svulmer mest, fordi de store stykker efterlader store hulrum mellem sig.

Kompaktering virker den modsatte vej. Når jorden lægges i lag og komprimeres, presses hulrummene sammen, og det samme materiale fylder mindre, end det gjorde i sin naturlige tilstand. Kompakteringsfaktoren i beregneren er forholdet mellem volumen i fyldet og det tilsvarende volumen i terrænet. Beregneren bruger 0,90 som standardværdi, så et kubikmeter jord i terrænet bliver til ca. 0,90 m³ i et komprimeret fyld. Det er en rettesnor i beregneren og ikke et normkrav; den kompakteringsgrad, der skal opnås, fastsættes i projektet.

Svulmen og kompakteringen indgår i beregningen som to separate trin. Først omregnes afgravningen til løst volumen. Dernæst omregnes fyldet tilbage til naturligt volumen og derefter til løst volumen. På den måde bruges de to faktorer ikke som ét samlet tal, og du risikerer ikke at anvende den ene korrektion to gange.

Sådan regner beregneren

Afgravningen beregnes med formlen Sc = Vc × (1 + e). Vc er afgravningsvolumen i naturligt terræn, e er svulmefaktoren for den valgte jordtype, og Sc er det løse volumen, der er til rådighed for transport.

Fyldet beregnes med Sa = (Va / c) × (1 + e). Va er det kompakterede volumen, du skal fylde op med. Division med c omregner det til naturligt volumen, og multiplikation med (1 + e) giver det løse volumen, altså den mængde jord, der skal lastes og køres ud, for at fyldet kan etableres.

Saldoet findes med S = Sc - Sa. Et positivt tal betyder, at der er jord til overs, som skal køres væk. Et negativt tal betyder, at der mangler jord, og at den skal importeres. Et saldo tæt på nul betyder, at afgravning og fyld næsten udligner hinanden. Det betyder dog ikke automatisk, at der ikke skal transporteres noget, for hvis jordtyperne er forskellige, kan den afgravede jord være uegnet til fyldet.

Antallet af lastbilture findes ved at dividere det løse saldo med lastbilens kapacitet og runde op til nærmeste hele tur. Kapaciteten bør du altid kontrollere hos det transportfirma, du bruger, fordi tipvognene varierer i størrelse.

Et gennemregnet eksempel

Antag en afgravning på 40 m³ i naturligt terræn med en jordtype, der svulmer 25 %. Sc bliver 40 × 1,25 = 50 m³ løs jord. Til fyldet bruges 15 / 0,90 = 16,7 m³ i naturligt terræn, og det giver 16,7 × 1,25 = 20,8 m³ løs jord. Saldoet er 50 - 20,8 = 29,2 m³ løs jord til overs. Med en tipvogn på 10 m³ pr. tur giver det 2,9, altså tre lastbilture, når der rundes op.

Hvis den samme afgravning kun skal bruges til et fyld på 30 m³, ændrer billedet sig markant. Så er fyldet 30 / 0,90 × 1,25 = 41,7 m³ løs jord, og overskuddet bliver kun 8,3 m³, altså én tur. Det viser, at saldoet er følsomt over for fyldvolumenet, og at en lille ændring i fyldet kan ændre både overskuddet og antallet af lastbilture markant.

Hvad påvirker svulmen i praksis

Svulmen afhænger af jordens fugtighed, kornstørrelse og sammensætning. Jord med rødder, stammer, tørv eller affald opfører sig anderledes end ren jord, og det samme gør jord med en høj andel ler. Våd lerjord kan være svær at komprimere til den ønskede tæthed, og fyld fra flere kilder kan give forskellige svulme- og kompakteringsegenskaber i samme lag. Hvis der skal importeres jord, bør du derfor få oplyst jordtypen, før du låser budgettet.

Lagring påvirker også mængden. Jord, der har ligget i dynger i flere måneder, sætter sig og mister noget af sit løse volumen. Når den køres væk, fylder den derfor lidt mindre, end den gjorde, da den blev gravet op. Effekten er som regel moderat, men på et lille projekt kan den være nok til at ændre antallet af lastbilture.

Hvad siger reglerne

Hvis jordarbejdet er en del af et byggeprojekt, gælder de krav, der stilles i det til enhver tid gældende bygningsreglement, blandt andet til fundering og til sikkerheden i byggeriet. Til geoteknisk projektering, altså dimensionering af fundamenter, skråninger og fyld, henvises der typisk til DS/EN 1997-1 (Eurocode 7). Om en større terrænændring kræver godkendelse, vurderer kommunen i det konkrete tilfælde, så det er en god idé at spørge kommunen, før arbejdet går i gang. Arbejdstilsynet fører tilsyn med sikkerheden på byggepladser, og den udførende skal følge dets krav til gravearbejde og skråninger. Spørg den udførende, hvilke krav der gælder for den konkrete grund.

Typiske fejl

Den mest almindelige fejl er at sammenligne afgravningens og fyldets volumen direkte, uden at omregne mellem tilstandene. Det giver en systematisk undervurdering af overskuddet eller underskuddet, og det er netop den fejl, der ofte viser sig først på pladsen.

En anden fejl er at bruge den samme faktor til både svulning og kompaktering. De to virker i modsatte retninger og har forskellig størrelse, alt efter jordtypen. En tredje fejl er at glemme, at lastbiler måles i løst volumen. Bestillingen bør derfor angives i løst volumen, og ikke i naturligt eller kompakteret volumen, ellers kan antallet af ture blive forkert.

Hvornår skal du bruge beregneren, og hvornår ikke

Beregneren er god til små og mellemstore projekter, for eksempel nivellering af en have, udgravning til en garage eller en terrasse, og til at få et første tal til budget og transport. Den erstatter ikke en geoteknisk undersøgelse, når byggegrunden har højt grundvand, ustabile skråninger eller forurening, når der er blandet affald i jorden, eller når arbejdet ligger tæt på nabobygninger. I de situationer skal volumen og sikkerhed vurderes af en kvalificeret rådgiver, og den udførende bør kende jordtypen, før budgettet låses.

Opsummering

Det vigtigste er at holde naturligt, løst og kompakteret volumen adskilt og at anvende svulmen og kompakteringen i den rigtige rækkefølge. Så kan du bruge saldoet til at beslutte, hvor meget jord der skal køres væk eller importeres, og hvor mange lastbilture transporten kræver. Tag saldoet i løst volumen, jordtypen og den ønskede kompakteringsgrad med i dialogen med entreprenøren, så tallene passer til det, der faktisk sker på pladsen.