Beregner til rækværk på altan: meter og stolper

Sådan fungerer beregningen

Sådan beregnes rækværk til en altan

Første skridt er at afgøre, hvilke sider af altanen der er åbne. Siden, der støder op til husets væg, har ikke brug for rækværk. Alle øvrige åbne sider skal være beskyttet, når der er en væsentlig faldhøjde, og det gælder typisk for altaner i første sal og højere. En altan tæt på terræn kan have andre krav, og det er et forhold, du bør afklare med kommunen, inden du bestiller materialer.

Når de åbne sider er fastlagt, kan den nødvendige længde beregnes. Beregneren bruger følgende model:

Nettolængde = forsidens længde + dybde × antal åbne sidefag

I formelform skrives det som F + D × (S − 1). Her er S antallet af sider med rækværk, og forsiden tælles med i S. Det betyder, at antallet af sidefag, der hver tilføjer en dybde, er S − 1. Hvis kun forsiden har rækværk, er S lig med 1, og dybden ganges med nul. Hvis altanen er åben på forsiden og på én side, er S lig med 2, og én dybde lægges til. Hvis altanen er åben på tre sider, lægges to dybder til. Modellen forudsætter, at sidene er rette og parallelle med dybden, og at der ikke er udhæng eller buer.

Den nettolængde er den længde, der bliver synlig som rækværk. For at få den mængde, der skal bestilles, ganges nettolængden med 1,05. Den ekstra fem procent er beregnerens margin til skæring af profiler, samlinger i hjørnerne og mindre justeringer under montagen. Marginen er en fast antagelse i beregneren og ikke en måling af en bestemt konstruktion. Hvis rækværket består af færdige sektioner med faste længder, kan det være nødvendigt at runde op til nærmeste sektion, og det bør du afklare med leverandøren.

Et eksempel viser forløbet. En altan med en forside på 3 m og en dybde på 2 m, åben på forsiden og på begge sider, giver en nettolængde på 3 + 2 × 2 = 7 m. Med marginen skal der bestilles 7,35 m. Hvis altanen kun var åben på forsiden, ville nettolængden være 3 m og den bestilte mængde 3,15 m. Forskellen mellem de to løsninger viser, hvor vigtigt det er at tælle de åbne sider korrekt.

Antal stolper

Stolperne, også kaldet søjler eller lodrette stolper, bærer rækværkets konstruktion og overfører belastningen til altanens dæk. Antallet beregnes ud fra nettolængden og den valgte afstand mellem stolperne:

Antal stolper = AFRUND.OP(nettolængde ÷ afstand) + 1

Divisionen giver antallet af spænd. Afrundingen opad sikrer, at et spænd ikke bliver længere end det valgte, og de ekstra plus én stolpe placerer en stolpe ved den afsluttende ende. Med en nettolængde på 4 m og en afstand på 1 m giver det fire spænd og dermed fem stolper. Med en afstand på 0,80 m giver det fem spænd og seks stolper. Med en afstand på 1,20 m giver det 3,33 spænd, der rundes op til fire, og dermed fem stolper.

Valget af afstand er et afbalanceret valg. En tættere afstand som 0,80 m giver større stivhed og gør rækværket mere robust over for tryk fra personer, men kræver flere stolper og flere fastgørelser i altanens dæk. En større afstand som 1,20 m giver færre stolper og et lettere udtryk, men stiller større krav til dimensioneringen af profilerne og til fastgørelserne. Afstanden 1,00 m er en mellemløsning, der ofte bruges, fordi den giver et rimeligt forhold mellem stivhed og materialeforbrug. Det er dog konstruktionens dimensionering, der afgør, hvad der er forsvarligt, ikke beregnerens standardværdi.

Beregneren tæller kun stolper langs nettolængden. Hjørnestolper, ekstra stolper ved døre eller ved sammenstød med væggen og de fastgørelser, der holder stolperne fast i dækket, er ikke medregnet. Hvis fabrikanten eller statikeren kræver ekstra stolper i hjørnerne, skal de lægges oveni det beregnede antal. Det samme gælder stolper, der bruges som afstivning, hvis systemet kræver det.

I kystnære områder, hvor der er saltholdig luft og kraftig vind, bør valget af afstand og materiale vurderes sammen med leverandøren, fordi både vindbelastningen og korrosionen kan øge kravene til konstruktionen. Beregneren ændrer ikke sine tal ud fra placeringen, så det er dig, der skal vurdere, om en tættere afstand er nødvendig.

Krav i det danske regelsæt

I Danmark er det Bygningsreglementet 2018 (BR18), der fastsætter de generelle krav til byggeri, herunder krav om beskyttelse mod fald ved altaner, terrasser og andre steder, hvor personer kan falde fra en betydelig højde. BR18 administreres af Social- og Boligstyrelsen, og det er kommunen, der behandler byggesager og kontrollerer overholdelsen. De præcise værdier for rækværkets højde og for åbningernes største bredde afhænger af bygningens anvendelse og type og skal læses i den gældende tekst på bygningsreglementet.dk. Beregneren angiver derfor ikke en højde eller en åbning som krav, men overlader det til den gældende tekst og til kommunen.

Dimensioneringen af belastningen på rækværket sker efter de europæiske eurocodes, herunder DS/EN 1991-1-1, som dækker nyttelaster og de vandrette laster, der påføres rækværk og afskærmninger. Lasten afhænger af, hvilken anvendelseskategori altanen hører under, og den skal kontrolleres af en statiker eller af fabrikanten af rækværkssystemet. Standarden angiver laster, men ikke konstruktionen. Det er konstruktionen, der skal kunne bære dem.

Hvis altanen ligger i en ejerlejlighed eller i en andelsbolig, kræver ændringer ofte en godkendelse fra ejerforeningen eller andelsboligforeningen, også selv om kommunen ikke kræver en byggetilladelse. Som hovedregel er udskiftning af et eksisterende rækværk uden ændring af bærende dele mindre omfattende end opførelse af en ny altan. Hvor grænsen går, afhænger af den konkrete sag, og derfor bør du kontakte kommunen, før arbejdet går i gang.

Materialer der bruges i Danmark

Rustfrit stål af austenitisk type, svarende til type 316 og EN 1.4401 i EN 10088, er det materiale, der yder størst modstand mod korrosion. Det er derfor den naturlige løsning i kystnære områder og i nærheden af veje, hvor der bruges salt om vinteren. Rustfrit stål kræver regelmæssig rengøring med et neutralt rengøringsmiddel, især hvor der sidder saltholdig luft eller aflejringer.

Pulverlakeret aluminium er let, kræver normalt ingen løbende overfladebehandling og passer godt til moderne facader og vinduesprofiler. Lakken kan dog blive beskadiget, hvis profilerne ridses under montagen eller ved rengøring, og så kan der opstå korrosion under lakken. Aluminium har en lavere styrke end stål ved lange spænd, og det har betydning for, hvor tæt stolperne skal stå.

Malet stål er den løsning, der typisk har den laveste startpris. Stålet skal være beskyttet mod rust af en malingsbehandling, og beskyttelsen skal kontrolleres og fornyes med jævne mellemrum. Malet stål egner sig bedst til tørre områder med lav saltpåvirkning, og det kræver større opmærksomhed, hvis det bruges i en kystnær placering.

Hærdet glas erstatter gitre eller tremmer med en glasplade. Glasset skal fastgøres til stolper eller klemmer, der er dimensioneret til belastningen, og overfladen skal rengøres regelmæssigt, da kalkaflejringer og snavs bliver synlige på glas. Glasset giver en åben udsigt, men det ændrer ikke de grundlæggende krav til højde og belastning.

Vedligeholdelse og levetid

Et rækværk står permanent ude i vejret, og vedligeholdelsen bør tilpasses materialet og placeringen. Det er bedst at følge den vedligeholdelsesplan, som leverandøren eller producenten oplyser i dokumentationen, da den kan variere fra produkt til produkt. Hvis der ikke findes en plan, er en årlig visuel kontrol af fastgørelser, svejsninger, lakering og samlinger en god praksis.

Ved rustfrit stål og aluminium handler vedligeholdelsen primært om rengøring og om at fjerne aflejringer, før de kan angribe overfladen. Ved malet stål er det vigtigt at kontrollere, om rustbeskyttelsen er intakt, og at reparere små skader hurtigt. Ved hærdet glas handler det om at holde overfladen fri for kalk og snavs, så udsigten ikke bliver grumset.

Hvor længe et rækværk holder, afhænger af materiale, montage, placering og vedligeholdelse, og der findes ingen generel levetid, der kan oplyses som en fast værdi. Bed derfor leverandøren om dokumentation for materialet og for den forventede vedligeholdelse, i stedet for at stole på et tal uden kilde.

Hvornår beregneren ikke bør bruges

Beregneren er lavet til en rektangulær altan med rette sider. Den bør ikke bruges alene til altaner med buede forsider, skrå sider, indvendige hjørner eller udhæng, fordi nettolængden her skal opmåles mere præcist. Det samme gælder altaner, hvor rækværket skal have åbninger til trapper eller døre, da de lodrette og vandrette mål ændrer sig.

Beregneren bør heller ikke være eneste grundlag for indkøb af materialer til et rækværk, der skal bære belastninger ud over de normale. Det gælder for eksempel altaner, der bruges til arrangementer eller har mange personer samtidig. I de tilfælde skal belastningen vurderes af en statiker.

Endelig er beregneren ikke et værktøj til at bedømme eksisterende rækværk. Hvis du vil vide, om et eksisterende rækværk er forsvarligt, skal det besigtiges af en fagperson, der kan vurdere fastgørelser, korrosion og belastningsevne.

Typiske fejl

Den hyppigste fejl er at bruge altanens samlede dybde i stedet for antallet af åbne sider. Hvis siden mod væggen medregnes, bliver mængden for stor. Den næste fejl er at glemme den afsluttende stolpe, som formlen lægger til, eller at lade være med at tælle ekstra stolper i hjørnerne, som beregneren ikke medregner. En tredje fejl er at vælge en stor afstand mellem stolperne uden at kontrollere, om profilerne og fastgørelserne er dimensioneret til det. Endelig er det en fejl at tro, at en beregnet mængde også er en godkendt konstruktion. Mængden fortæller, hvor meget materiale der skal bestilles, men den siger ikke, om materialet må bruges.