Tagvægt pr. m²: beregn den permanente last
Beregn den permanente last fra tagdækning, trækonstruktion, isolering og undertagsfolie i kg/m², den samlede vægt i kg og lasten i kN/m².
Et tag med keramisk bølgetagsten, trækonstruktion af fyrretræ på 26 kg/m² og 50 mm stenuld vejer ca. 70 kg/m² i permanent last, svarende til ca. 0,69 kN/m². Hvis tagdækningen i stedet er et metal sandwichpanel på 60 mm (ca. 12 kg/m²) med samme trækonstruktion og uden isolering, falder lasten til ca. 38 kg/m², ca. 0,37 kN/m². Det er mere end 40 % lettere end bølgetagsten uden isolering, der med samme trækonstruktion vejer 68 kg/m². Den permanente last er den størrelse, en konstruktør bruger til at dimensionere spær, rem, vægge og fundamenter efter Eurocode 1 (EN 1991-1-1), som BR18 henviser til.
Beregningen lægger fire led sammen: tagdækningen, træværket i ripe og spær, isoleringen og undertagsfolien. Resultatet vises som last pr. m² skråt tagareal, som samlet vægt i kg for hele taget og som last i kN/m². Det er det skrå tagareal, ikke grundarealet i plan, der skal indtastes, fordi tagdækningen, isoleringen og træet ligger på den skrå flade, og den flade er større end grundarealet.
Vægten har størst betydning ved ombygning. Når en ældre tagkonstruktion får skiftet tunge tagsten ud med et let sandwichpanel, aflastes spærene og væggene. Det modsatte, altså overgang til tungere tagsten, kan kræve en ny kontrol af den eksisterende konstruktion, især i ældre bygninger, der er dimensioneret efter tidligere normer. Et rækkehus i København med et skråt tagareal på 90 m² og tagdækning af keramisk bølgetagsten, 26 kg/m² træ og 50 mm stenuld, uden undertagsfolie, vejer ca. 6.300 kg i permanent last.
Beregneren er et overslag over den permanente last og erstatter ikke en statisk beregning. Standardværdien på 26 kg/m² for træværket er et typisk udgangspunkt for fyrretræ, og den skal justeres, hvis spærene er kraftigere eller har større afstand. Brug producentens tekniske datablad for det valgte produkt, når det foreligger, da de angivne vægte er typiske og kan variere mellem modeller.
Resultatet opdateres automatisk.
Tagfladens reelle overflade, ikke den vandrette projektion
Referencevægt fra producentens datablade
Lægter + spær: den typiske værdi for fyrretræ er 26 kg/m²
Ekstra vægt fra isolering monteret mellem eller under spærene
Tagets permanente last
Summen af alle elementer pr. m² skrå flade
- Tagstenens vægt
- 45 kg/m²
- Trækonstruktion
- 26 kg/m²
- Samlet vægt
- 5.680 kg
- Last i kN/m²
- 0,696 kN/m²
Sådan fungerer den
Formel
Sådan fungerer beregningen
Tagvægt: sådan beregnes den permanente last på taget
Vægten af taget er en permanent last. Den virker hele tiden på bygningens konstruktion, uden at variere med brug eller vejr. I projektering kaldes den permanente last G_k, og Eurocodes angiver den i kN/m². Beregneren viser G_k i kg/m² og den tilsvarende værdi i kN/m² som G_k_kN. Lasten er afgørende for dimensionering af spær, rem, vægge og fundamenter, og den er den første størrelse, en ingeniør kontrollerer, når tagdækningen skiftes, for eksempel fra tagsten til et lettere sandwichpanel eller omvendt.
Hvad indgår i tagvægten
Den samlede vægt pr. m² skråt tagareal er summen af fire grupper: tagdækningen, trækonstruktionen, isoleringen og undertagsfolien. Beregneren lægger de fire værdier sammen, multiplicerer med det skrå areal for at få den samlede vægt i kg og dividerer til sidst med 101,97 for at få lasten i kN/m².
1. Tagdækning
Tagdækningen er det tungeste element. Keramisk Marseille-tagsten vejer ca. 45 kg/m², keramisk bølgetagsten ca. 42 kg/m², og keramisk rørtagsten op til ca. 55 kg/m². Disse værdier inkluderer overlapninger og normal lægning. Betontagsten ligger omkring 47 kg/m². Metal sandwichpaneler med kerne af stenuld vejer ca. 12 kg/m², og en simpel bølget metalplade kan ligge omkring 6 kg/m².
| Tagtype | Vægt af reference (kg/m²) |
|---|---|
| Keramisk Marseille-tagsten | 45 |
| Keramisk bølgetagsten | 42 |
| Keramisk rørtagsten | 55 |
| Betontagsten | 47 |
| Metal sandwichpanel | 12 |
| Bølget metalplade | 6 |
Disse værdier er vejledende designværdier for de nævnte produkttyper. EN 1991-1-1 (Eurocode 1, del 1-1) er den norm, der fastlægger, hvordan egenvægte af bygningsmaterialer behandles som permanente laster. De tal, der er brugt her, skal erstattes af dokumenterede værdier for det konkrete produkt, når de foreligger. Den konkrete vægt varierer med model, størrelse og fugtindhold, så den endelige beregning skal bygge på produktets egne data.
2. Trækonstruktion
Ripe (vandrette lægter, hvor tagstenene eller pladerne hviler) og spær (skrå bjælker, der fører lasten videre til rem og ydervægge) vejer typisk tilsammen ca. 26 kg/m² i fyrretræ: ca. 8 kg/m² til ripe og ca. 18 kg/m² til spær. Værdien ændrer sig med spærafstanden, tværsnittet og træarten. Tættere træarter og trykimprægneret træ har højere densitet og kan give en højere vægt. Ved tage af stål eller beton er træværdien ikke relevant, og feltet skal i stedet justeres til den faktiske vægt af den bærende konstruktion.
3. Isolering
Isoleringen mellem eller under spærene vejer lidt, men den kan blive væsentlig ved tykkere lag. Stenuld med en densitet på omkring 40 kg/m³ vejer ca. 4 kg/m² ved 100 mm og ca. 2 kg/m² ved 50 mm. Ekstruderet polystyren (XPS) er lettere: ca. 3 kg/m² ved 100 mm og ca. 2 kg/m² ved 50 mm. Forskellene er små i forhold til vægten af tagstenene, men de bør medregnes i en præcis beregning. De angivne densiteter er typiske værdier for produkttyperne og kontrolleres mod produktets dokumentation.
4. Undertagsfolie
Undertagsfolien er en diffusionsåben membran under tagdækningen. Den forbedrer tætheden mod slagregn og styrer fugten under tagdækningen. Vægten er normalt under 1 kg/m², altså en lille post i forhold til tagstenene, men folien er en del af taget og bør medregnes, når den er projekteret eller monteret.
Fra kg/m² til kN/m²
Den permanente last i kN/m² beregnes ved at dividere med 101,97, fordi 1 kN svarer til ca. 101,97 kgf. Et tag på 71 kg/m² giver 71 / 101,97 = 0,70 kN/m², og et tag på 70 kg/m² giver 0,69 kN/m². Omregningen ændrer ikke vægten, men den gør størrelsen klar til en statisk beregning, hvor laster angives i kN.
Eksempler på tagtyper
| Tagtype | Tagdækning | Træ | Isolering | Undertag | Samlet (kg/m²) | Last (kN/m²) |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Marseille-tagsten, uden isolering | 45 | 26 | 0 | 0 | 71,0 | 0,70 |
| Bølgetagsten, 50 mm stenuld, undertag | 42 | 26 | 2 | 0,3 | 70,3 | 0,69 |
| Betontagsten, 100 mm XPS, undertag | 47 | 26 | 3 | 0,3 | 76,3 | 0,75 |
| Rørtagsten, 100 mm stenuld | 55 | 26 | 4 | 0 | 85,0 | 0,83 |
| Metal sandwichpanel, 60 mm | 12 | 26 | 0 | 0 | 38,0 | 0,37 |
| Bølget metalplade | 6 | 26 | 0 | 0 | 32,0 | 0,31 |
Tabellen viser aritmetiske eksempler med standardværdien for træ. Undertagsfolien er sat til 0,3 kg/m² i de to rækker, hvor den er medregnet. Den samme tagtype med og uden isolering giver to forskellige laster, og det er netop den forskel, beregneren gør synlig.
Hvad påvirker resultatet
Før alt er det arealet. Ved 30 graders hældning er det skrå areal ca. 15 % større end grundarealet, så 100 m² grundareal svarer til ca. 115 m² tag. Udhæng med tagdækning skal medregnes i det skrå areal.
Fugt har også betydning. Tagsten og træ optager fugt, og en våd konstruktion vejer mere end en tør. Producentens vægte gælder normalt for tørt materiale, så vægten bør vurderes ud fra den tilstand, taget vil have under drift.
Endelig er der elementer, som denne beregning ikke omfatter. Solcelleanlæg, snefang, grønt tag og tunge installationer skal regnes separat og lægges oveni resultatet. I ældre huse kan træets faktiske dimensioner og tilstand også afvige fra standardværdien, og det bør kontrolleres ved besigtigelse.
Normer og ansvar
Tagkonstruktioner i Danmark dimensioneres efter Bygningsreglementet 2018 (BR18), som henviser til Eurocodes gennem de danske standarder udgivet af Dansk Standard. Den permanente last findes i EN 1991-1-1 (DS/EN 1991-1-1), mens partialkoefficienter og lastkombinationer findes i EN 1990 (DS/EN 1990). Når en ændring af tagdækningen påvirker den bærende konstruktion, kan ombygningen kræve byggetilladelse fra kommunen, som behandler sagen efter BR18. En ingeniør med ansvarsret bør stå for den endelige kontrol. Producentens tekniske datablad er den primære kilde til vægten af det konkrete produkt.
Hvornår beregneren bruges, og hvornår ikke
Beregneren er velegnet til et tidligt overslag, til at sammenligne tagtyper og til at samle de tal, der skal sendes til en rådgiver. Den er ikke egnet som grundlag for udførelse uden kontrol af en ingeniør, når den bærende konstruktion er ukendt, eller når taget har ekstra laster som solcelleanlæg, snefang eller grønt tag.
Almindelige fejl
- Grundarealet indtastes i stedet for det skrå tagareal. Resultatet bliver for lavt.
- Isoleringen glemmes. Ved 100 mm stenuld kan vægten stige med flere kilo pr. m², og det kan ændre kontrolregnskabet.
- Kilogram og kilonewton forveksles. 1 kN svarer til ca. 102 kg, så en værdi i kg må ikke bruges direkte som kN.
- Standardværdien for træ anvendes på en konstruktion med tungere spær eller på en stålkonstruktion.
- Der bruges værdier fra et andet produkt end det, der faktisk monteres.
Sammenfatning
Beregneren samler fire led, tagdækning, træ, isolering og undertag, til en permanent last pr. m² og en samlet vægt. Brug det skrå areal, kontroller producentens data, og lad en ingeniør vurdere resultatet, når det skal bruges i en konstruktion.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad vejer et tag med keramisk Marseille-tagsten pr. m² uden isolering?
Et tag med keramisk Marseille-tagsten og trækonstruktion af fyrretræ, uden isolering og undertagsfolie, vejer typisk ca. 71 kg/m²: ca. 45 kg/m² tagsten og ca. 26 kg/m² ripe og spær. Med 50 til 100 mm isolering kommer der typisk 2 til 4 kg/m² oveni, så den samlede last ligger omkring 73 til 75 kg/m². Uden isolering svarer 71 kg/m² til ca. 0,70 kN/m². Tallene er typiske værdier og skal kontrolleres mod det konkrete produkt og den konkrete konstruktion.
Skal arealet være grundarealet i plan eller det skrå tagareal?
Brug det skrå tagareal, altså den faktiske dækkede flade. Grundarealet i plan er mindre og giver en for lav samlet vægt. Det skrå areal findes ved at gange grundarealet med 1 divideret med cosinus til taghældningen. Ved 30 graders hældning er det skrå areal ca. 15 % større end grundarealet, så 100 m² grundareal svarer til ca. 115 m² tag. Hvis taget har udhæng med tagdækning, skal de medregnes.
Gælder standardværdien på 26 kg/m² for træværket på alle tage?
Nej. Standardværdien på 26 kg/m² er et typisk udgangspunkt for en konstruktion af fyrretræ med ca. 8 kg/m² i ripe og ca. 18 kg/m² i spær. Ved kraftigere spær, mellemliggende rem eller tættere træarter kan værdien være højere. Ved tage af stål eller beton er træværdien ikke relevant, og feltet skal justeres til den faktiske vægt af den bærende konstruktion.
Hvad er undertagsfolie, og skal den medregnes?
Undertagsfolien er en diffusionsåben membran under tagdækningen. Den forbedrer tætheden mod slagregn og styrer fugten under tagdækningen. Vægten er normalt under 1 kg/m², en lille post i forhold til tagstenene, men den bør medregnes, når den er projekteret eller monteret. Hvis folien ikke skal medregnes, skal feltet forblive umarkeret.
Hvordan bruges resultatet i kN/m² i statisk projektering?
Værdien G_k_kN i kN/m² svarer til den karakteristiske permanente last G_k. Den indgår i lastkombinationerne efter EN 1990 (Eurocode 0). I brudgrænsetilstanden bruges en dimensionerende last G_d = γG × G_k, hvor γG er partialkoefficienten for ugunstige permanente laster. Udgangspunktet i EN 1990 er 1,35, men den nationale værdi i Danmark skal kontrolleres i den danske nationale anvendelse. Den permanente last lægges sammen med snelast, vindlast og nyttelast i de relevante kombinationer, og beregningen udføres af en ingeniør.
Hvor stor er vægtforskellen mellem tagsten og sandwichpanel?
Forskellen er stor. Et tag med keramisk Marseille-tagsten og en trækonstruktion vejer ca. 71 kg/m² uden isolering, mens et metal sandwichpanel på 60 mm med samme trækonstruktion ligger på ca. 38 kg/m². Forskellen påvirker vægge, fundamenter og bærende spær, og den er særlig væsentlig ved ombygning, hvor den eksisterende konstruktion måske ikke er dimensioneret til den ekstra last. Brug de faktiske datablade til at afgøre vægten for det valgte produkt.
Relaterede beregnere
Beregning af tagsten til dit tag
Beregner antallet af tagsten til dit tag – fransk lak, pandilsten, italiensk eller flade – med spildmargin og omkostningsestimat.
Tagfladeberegner
Beregner det reelle skrå tagareal fra planmål og tagbeskaffenhed. Gælder for alle tagtyperne fra én vandindeling til hip roof.
Beregn taghældning i grader og procent
Beregner taghældningen i procent og grader, den faktiske længde af tagfladen og hældningsfaktoren. Kontrollerer også den mindste anbefalede hældning.
Af RivoCalc · Gennemgået efter den redaktionelle metode · Opdateret 4. juli 2026
Beregningen er et overslag over den permanente last og erstatter ikke en statisk beregning udført af en ingeniør med ansvarsret. Typiske vægte fra producenternes tekniske datablade kan variere mellem modeller, fugtindhold og udførelse. Ved ombygning af en eksisterende tagkonstruktion skal den bærende konstruktion kontrolleres, før tagdækningen vælges.