Beregn antal trin og trinhøjde i en trappe

Sådan fungerer beregningen

Sådan beregner du trin i en trappe og Blondels regel

En trappe dimensioneres ud fra to værdier: den samlede højde, der skal overvindes (niveauforskellen mellem det nedre og det øvre gulv), og dimensionerne på det enkelte trin. Hvert trin har to flader. Trinhøjden er den lodrette flade, der bestemmer, hvor højt man løfter foden. Trædybden er den vandrette flade, hvor foden står, og den bestemmer, hvor meget plads hvert skridt får. Forholdet mellem de to afgør, om trappen føles komfortabel, træt eller utryg.

Blondels regel

Sammenhængen mellem trinhøjde og trædybde blev formuleret af den franske arkitekt François Blondel, der observerede, at et gennemsnitligt skridt på plan jord er omkring 63 cm. Formlen forudsætter, at et skridt op ad en trappe kombinerer to trinhøjder i lodret retning og én trædybde i vandret retning, og at summen af dem er omkring 63 cm. Formlen skrives derfor:

2R + G = 63 cm

hvor R er trinhøjden i centimeter, og G er trædybden i centimeter. Ligningen definerer en familie af komfortable kombinationer. Med R = 17 cm bliver G ca. 29 cm. Med R = 19 cm bliver G ca. 25 cm. Den ene værdi bestemmer altså den anden.

Formlen er en tommelfingerregel og ikke en lovfæstet norm. Den bygger på et gennemsnit og ikke på en måling af den enkelte trappe, og den bør derfor bruges som udgangspunkt for beregningen og ikke som endelig dokumentation.

Komfort- og referenceintervaller

Disse intervaller er beregnerens egne referenceværdier. De er ikke hentet fra en bestemt norm, og de er ikke en lovfæstet grænse for private boliger. Hvis du skal dokumentere et bestemt tal over for kommunen, skal du kontrollere det mod det gældende bygningsreglement, BR18 (bygningsreglementet.dk), og de krav kommunen stiller.

Beregning trin for trin

Lad os se på en trappe med en samlet højde på 280 cm og en ønsket trinhøjde på 17 cm:

1. Antal trin = afrundet værdi af 280 ÷ 17 = afrundet værdi af 16,47 = 16 trin
2. Faktisk trinhøjde = 280 ÷ 16 = 17,50 cm
3. Anbefalet trædybde efter Blondel = 63 − (2 × 17,50) = 63 − 35 = 28 cm
4. Kontrol: 2 × 17,50 + 28 = 35 + 28 = 63 cm, inden for det ideelle interval på 60 til 65 cm
5. Samlet trappelængde = 16 × 28 = 448 cm

Med 16 trin og en trædybde på 28 cm fylder trappen 448 cm i grundplan. Hvis pladsen er mindre, kan du reducere trædybden til en værdi i det acceptable interval, eller du kan vælge en trappe med mellempodie eller to løb.

Hvorfor beregneren vælger et helt antal trin

Antallet af trin skal være et helt tal, og alle trin skal være lige høje. Derfor deler beregneren den samlede højde med antallet af trin og får en faktisk trinhøjde, der går op i højden præcis. Det giver en trappe, hvor ingen trin er højere end de andre, og det er netop den egenskab, der gør en trappe sikker at gå på.

Valget mellem to nabo-værdier følger af afrundingen. For 280 cm og en ønsket trinhøjde på 17 cm giver 16 trin en faktisk trinhøjde på 17,5 cm, mens 17 trin giver 16,5 cm. Begge værdier ligger i det ideelle interval, men 16 trin ligger tættest på det ønskede trin på 17 cm, og derfor vælger beregneren den løsning. Hvis du gerne vil have en bestemt trinhøjde, skal du altså kontrollere, om den faktiske værdi efter afrunding stadig er acceptabel.

Trapper i to løb og med mellempodie

I mange tilfælde, især i rækkehuse og ældre boliger, er pladsen i grundplan ikke stor nok til en lige trappe med 448 cm længde. Den almindelige løsning er at dele trappen i to løb med en mellempodie imellem. Det samlede antal trin bevares, men det fordeles på de to løb, typisk med 8 trin i hvert løb. Hvert løb dækker halvdelen af den samlede højde, og derfor bliver trinhøjden den samme, når begge løb har lige mange trin. Hvert løb bliver omkring halvt så langt, altså 224 cm med 8 trin, og mellempodiet kan være 90 til 100 cm dybt. Hvordan løbene og podiet placeres i forhold til hinanden, afgør den samlede plads, så det skal tegnes i planen, før byggeriet begynder.

Hvis løbene ikke har lige mange trin, skal den faktiske trinhøjde beregnes for hvert løb for sig. Ellers får man to forskellige trinhøjder i samme trappe, og det øger risikoen for snublefejl.

Materialer og udførelse

Materialet påvirker, hvor tykt trinet bliver, og dermed hvor stor den færdige trinhøjde kan være. Trin i træ, beton, sten eller keramik kan have forskellige tykkelser og forskellige næser. Ved støbt beton er det god praksis at fastlægge antal trin og trinhøjde, før forskallingen sættes op, så trinhøjden ikke skal rettes efter støbningen. Ved trin i natursten, fx granit, fremstilles trinene efter mål, og mål aftales normalt med stenhuggeren, før der bestilles. Ved trin i træ skal gulvbelægningen, der lægges oven på trinet, medregnes, fordi den ændrer den færdige trinhøjde.

Næsen på trinet, altså den lille udkragning over trinhøjden, kan give ekstra trædybde. Det skal afgøres, om næsen medregnes i trædybden, og målene skal være ens i hele trappen.

Hvornår beregneren ikke bør bruges alene

Beregneren passer til lige trapper med ensartede trin. Den bør ikke bruges alene til følgende:

• Svingtrapper og spiltrapper, hvor trinene har forskellig form og bredde langs gangkanten.
• Trapper med varierende trinhøjde eller trædybde, fordi formlen forudsætter ensartede trin.
• Trapper i fællesarealer, flugtveje og erhvervsbygninger, hvor BR18 stiller særlige krav til udformning, bredde, rækværk og håndliste.
• Udvendige trapper, hvor fald, vinterglat og vejrlig har betydning. Formlen tager ikke højde for dem.

Almindelige fejl

• Den ønskede trinhøjde bruges som den faktiske, uden at beregne antal trin og afrundingen.
• Trinhøjde og trædybde forveksles, så R og G bliver byttet om.
• Højden måles ikke fra færdigt gulv til færdigt gulv, både på nedre og øvre etage.
• Gulvbelægning og næse medregnes ikke, så den færdige trappe bliver anderledes end beregnet.
• Trinene bygges med forskellige højder, fordi den sidste trinhøjde ikke passer med de andre.

Norme og myndigheder i Danmark

BR18, Bygningsreglementet 2018 (bygningsreglementet.dk), er det gældende bygningsreglement i Danmark og indeholder krav til trapper i bygninger. Kravene afhænger af bygningsklassen og af anvendelsen. Byggesagen behandles af kommunen, som kan stille supplerende krav, og Social- og Boligstyrelsen har ansvaret for det område af lovgivningen. Hvis trappen skal godkendes i en byggesag, bør du tale med kommunen eller en rådgiver, før dimensionerne fastlægges endeligt.