Beregner for nedrivningsaffald: volumen og vægt

Sådan fungerer beregningen

Bygge- og anlægsaffald ved nedrivning

Ved nedrivning af en bygning opstår en stor mængde affald, som i Danmark samlet kaldes bygge- og anlægsaffald (BAA). Det omfatter beton, murværk, tegl, fliser, træ, metal, glas, gips, plast, jord og sten fra fundamenter samt materialer som tagdækning og isolering. Ældre bygninger kan indeholde farlige stoffer, fx asbestholdige fibercementplader eller bly i maling. Sådanne materialer skal undersøges og fjernes af en virksomhed med de nødvendige tilladelser og certifikater, og de må ikke blandes med det almindelige affald.

Reglerne om affald fastlægges i affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1749 af 30. december 2024), som gennemfører EU's affaldsdirektiv (direktiv 2008/98/EF). Direktivet fastsætter et mål om, at mindst 70 % af det ikke-farlige bygge- og anlægsaffald skal forberedes til genbrug, genanvendes eller anden materialevalorisering inden 2020. Affaldsbekendtgørelsen fastsætter desuden, at affaldsproducenter altid skal holde farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder adskilt fra bygge- og anlægsaffaldet. Krav til dokumentation og anmeldelse ved nedrivning kan variere fra kommune til kommune, så det er klogt at kontakte kommunen, før arbejdet går i gang.

Sådan beregnes volumen

Beregneren bruger følgende formel:

V_BAA = A × f × m

Hvor:

• A er det samlede areal af bygningen, altså gulvarealet pr. etage ganget med antal etager, i m²;
• f er genereringsfaktoren for konstruktionstypen, i m³/m²;
• m er multiplikatoren for nedrivningsmetoden: 1,00 ved total nedrivning og 0,35 ved selektiv nedrivning.

Formlen er en forenklet planlægningsmodel. Den bygger på to oplysninger, som normalt kendes tidligt i projektet: arealet og bygningstypen. Den tager ikke højde for den konkrete udformning, for eksempel mange indvendige skillevægge, store glaspartier eller tunge stålbjælker. Derfor er resultatet et estimat.

Eksempel: Et hus med to etager og 100 m² gulvareal pr. etage har A = 200 m². Med murværk (f = 0,30) og total nedrivning (m = 1,00) bliver V_BAA = 200 × 0,30 × 1,00 = 60 m³. Ved selektiv nedrivning af samme hus bliver resultatet 200 × 0,30 × 0,35 = 21 m³, fordi multiplikatoren udtrykker, at en del af materialerne sorteres og afleveres til genbrug i stedet for at blive blandet.

Genereringsfaktorer efter konstruktionstype

Faktorerne er modelværdier, som beregneren bruger til planlægning. De er ikke fastsat i dansk lovgivning eller i en standard, og der er ikke knyttet en offentlig kilde til de enkelte værdier. Brug dem som et første skøn, og kontroller mængden med affaldsvirksomheden, når den konkrete bygning er kendt.

Modellen giver natursten den højeste faktor, fordi stenen ved nedbrydning deles i store blokke, der efterlader hulrum mellem sig. Armeret beton vejer meget, men pakkes tættere i containeren. Blandede konstruktioner ligger derimellem, fordi betonelementer og murværk kombineres.

Total og selektiv nedrivning

Total nedrivning, også kaldet fuld nedrivning, er, når bygningen rives ned uden forudgående sortering. Alt affald ender blandet, og volumenet er størst. Multiplikatoren er 1,00.

Selektiv nedrivning, også kaldet afmontering, foregår i faser. Først fjernes installationer og kabler, dernæst overflader, døre, vinduer og andet inventar, og til sidst den bærende konstruktion. Materialerne sorteres ved kilden, så træ, metal, tegl og beton kan sendes til genbrug eller genanvendelse hver for sig. Metoden kræver mere tid og erfaren arbejdskraft, men den giver en mindre mængde blandet affald og gør det lettere at genbruge bygningsdele. Multiplikatoren 0,35 er en modelværdi for, hvor meget mindre blandet affald selektiv nedrivning giver. Værdien er ikke fastsat i lovgivningen, og den faktiske reduktion afhænger af bygningen og af, hvor godt sorteringen gennemføres.

EU's affaldshierarki prioriterer forebyggelse, genbrug og genanvendelse, og derfor er selektiv nedrivning ofte den foretrukne metode, hvor det er praktisk muligt.

Vægt og dimensionering af containere

Vægten beregnes ved at gange volumenet med en densitet for det løse affald. Beregneren bruger en fast densitet for hver konstruktionstype. Densiteterne er modelværdier og ikke målte tal for den enkelte bygning, og de er ikke fastsat i dansk lovgivning. Den faktiske vægt afhænger af fugtighed, sammensætning og hvor hårdt affaldet pakkes. Vægten er vigtig, når transporten bestilles, fordi transportvirksomheden kan have en grænse for læssets vægt, og den skal indgå i dokumentationen, der følger med affaldet. Få derfor affaldsvirksomheden til at oplyse vægten ved vejning, når den er kendt.

Antallet af containere beregnes ved at dividere volumenet med containerens kapacitet og runde op til nærmeste hele container, fordi der ikke kan bestilles dele af en container. Hvis volumenet er 21 m³, og containerne har en kapacitet på 7 m³, skal der bruges tre containere. Er volumenet 21,5 m³, skal der bruges fire.

Klassificering med EAK-koder

Affald klassificeres med EAK-koder (Europæisk Affaldskatalog), som bygger på den europæiske affaldsliste. Affald fra nedrivning findes i kapitel 17:

• 17 01: Beton, mursten, fliser og keramik
• 17 02: Træ, glas og plast
• 17 04: Metaller, inklusive legeringer
• 17 05: Jord og sten fra udgravning
• 17 06: Isoleringsmaterialer og byggematerialer med asbest
• 17 09: Andet bygge- og anlægsaffald

Materiale med asbest klassificeres som farligt affald med koden 17 06 05* og skal altid fjernes af en certificeret virksomhed. Før nedrivningen bør bygningen undersøges for asbest, jf. bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet (BEK nr. 1328 af 19. november 2025). Efter bekendtgørelsen må nedrivning af asbestholdige materialer som udgangspunkt kun udføres af en virksomhed, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, med undtagelse af kortvarigt og mindre omfattende arbejde. Hvis sammensætningen er usikker, bør den vurderes, før affaldet klassificeres og afhentes.

Begrænsninger

Beregneren har nogle begrænsninger, som bør tages i betragtning:

• Den bruger modelværdier og kender ikke bygningens konkrete tilstand.
• Den tager ikke højde for farlige materialer, der kræver særlig fjernelse.
• Den tager ikke højde for særlige elementer som swimmingpools, olietanke, dybe kældre eller støttemure.
• Den tager ikke højde for, om jorden er forurenet. Ved kendt forurening bør jorden undersøges separat.

Volumenet kan derfor afvige væsentligt fra beregningen, afhængigt af bygningens karakter og nedrivningsmetode. En besigtigelse på stedet giver det mest præcise grundlag.

Typiske fejl

• Kun at bruge arealet af én etage, selv om bygningen har flere.
• Glemme kælder eller tagetage, hvis de er beboelse eller indeholder konstruktioner, der skal fjernes.
• Vælge total nedrivning i beregneren, men planlægge en selektiv metode i praksis, eller omvendt.
• Runde antallet af containere ned i stedet for op.
• Forveksle volumen og vægt. Transport og dokumentation kræver typisk begge tal.
• Undlade at undersøge for asbest, før nedrivningen går i gang.