Leasing vs billån: Beregn ydelse og samlet omkostning

Sådan fungerer beregningen

Leasing vs billån: sådan sammenligner du de to muligheder

Når du skal finansiere en bil i Danmark, står du typisk over for to modeller: leasing og billån. Begge giver adgang til bilen uden at betale hele købesummen på én gang, og begge fører til faste månedlige betalinger. De juridiske rammer, ejerskabet af bilen og den samlede omkostning er dog forskellige. Derfor er den månedlige ydelse alene et utilstrækkeligt grundlag for at vælge. Denne beregner anvender de samme inputs på begge modeller, så du kan se, hvad hver løsning koster i løbetiden, og hvad der sker, hvis du køber bilen til sidst.

Leasing: bilen tilhører finansieringsselskabet

Ved en leasingaftale ejer finansieringsselskabet bilen i hele aftalens løbetid. Du betaler en fast månedlig ydelse for brugsretten til bilen, og ved aftalens udløb har du normalt flere muligheder. Du kan betale den aftalte restværdi og få bilen overdraget til dig, du kan returnere bilen, eller du kan indgå en ny aftale. Restværdien er den centrale størrelse i beregningen. Den fastsættes i kontrakten, og den afdrages ikke i løbetiden.

Ydelsen dækker derfor kun den del af det finansierede beløb, der ikke er restværdien. Formlen trækker nutidsværdien af restværdien fra det finansierede beløb C, og den resterende kapital fordeles derefter som en annuitet over n månedlige betalinger. Jo højere restværdi, desto lavere månedlig ydelse, men desto større beløb står tilbage til slutningen af aftalen, hvis du vil købe bilen.

Billån: ejerskab fra købet og fuld afdragning

Ved et billån bliver du ejer af bilen fra købsdagen, og lånet er ofte sikret i bilen. Det finansierede beløb C afdrages fuldt ud over løbetiden. Beregneren bruger annuitetsmetoden, hvor den månedlige ydelse er konstant, men fordelingen mellem renter og afdrag ændrer sig over tid. I de første måneder går en større del af ydelsen til renter. Efterhånden som gælden falder, går en større del til afdrag. Når den sidste ydelse er betalt, er gælden nul, og der følger ingen yderligere betaling.

Da billånet ikke efterlader en restgæld til slut, er ydelsen typisk højere end ved leasing for samme bil, samme løbetid og samme nominelle rente. Til gengæld har du ingen restbetaling at tage stilling til, og bilen er din at beholde, sælge eller bytte, når du ønsker det.

Et eksempel med procenter

Antag, at restværdien i en leasingaftale er 30 % af det finansierede beløb, at løbetiden er fem år, og at den nominelle rente er den samme i begge modeller. Ved leasing dækker ydelsen renter og afdrag på et beløb, der er lavere end det fulde finansierede beløb, fordi restværdien trækkes fra med sin nutidsværdi. Den del af kapitalen, der står tilbage ved aftalens udløb, skal betales, hvis du vil købe bilen. Ved billån skal hele det finansierede beløb afdrages i løbetiden. Forskellen i månedlig ydelse er derfor en forskydning af betaling frem mod slutningen af leasingaftalen og ikke en reel besparelse, hvis du senere køber bilen.

Samlet omkostning, ejerskab og skat: de praktiske forskelle

En sammenligning af månedlige ydelser er kun første skridt. Den samlede omkostning ved leasing med købsoption består af udbetaling, samlede ydelser og restværdi. Den samlede omkostning ved billån består af udbetaling og samlede ydelser. Hvis du ikke køber bilen til sidst, indeholder leasingomkostningen ikke restværdien, og det ændrer billedet markant. Beregneren viser begge varianter, så du kan se forskellen direkte.

Ejerskab har også en praktisk side. Ved tilbagelevering af en leasingbil kan der være krav om, at bilen er i en stand, der svarer til normalt slid, og der kan være afregning for kørte kilometer ud over det aftalte. Sådanne omkostninger indgår ikke i beregneren og bør tjekkes i kontrakten, før du underskriver.

Registreringsafgiften, som Skattestyrelsen (skat.dk) administrerer, er en væsentlig del af prisen på en ny bil i Danmark. Det er vigtigt, at den pris, du indtaster, omfatter de samme poster i begge modeller, og at du ved, om den inkluderer registreringsafgift. Skattemæssige forhold afhænger af, om bilen bruges privat eller erhvervsmæssigt, og af virksomhedens forhold. Afklar derfor skatten med Skattestyrelsen eller en revisor, før du vælger model.

Mange leasingaftaler kræver en kaskoforsikring, og forsikringens pris indgår ikke i den månedlige ydelse i beregneren. Også ved billån kan långiveren stille krav om forsikring af den bil, der er sikkerhed for lånet. Læg forsikringsomkostningerne oven i begge modeller, hvis de er forskellige.

Fejl, der ofte opstår ved sammenligningen

Den hyppigste fejl er kun at sammenligne de månedlige ydelser. En lav ydelse ved leasing er delvist en udskudt betaling, hvis du ønsker at beholde bilen. En anden fejl er at behandle den nominelle rente fra forskellige tilbud, som om den var et fuldt mål for omkostningen. Den nominelle rente, NR, bruges til ydelsesberegningen, men den medtager ikke gebyrer, provisioner eller forsikringer. ÅOP, årlige omkostninger i procent, samler disse omkostninger og er fastsat i kreditaftaleloven (retsinformation.dk), som kræver, at ÅOP angives i kreditaftaler, så tilbud kan sammenlignes. Det er derfor ÅOP, du bør sammenligne mellem tilbud, selv om beregneren bruger den nominelle rente.

Den tredje fejl er at overse variable renter. Et tilbud med lav startrente kan blive dyrere, hvis referencerenten stiger. Tjek, hvilken referencerente tilbuddet er knyttet til, for eksempel CIBOR, der administreres af Danish Financial Benchmark Facility, eller DESTR, der offentliggøres af Danmarks Nationalbank, og hvordan ændringer slår igennem på ydelsen. Beregneren forudsætter en fast nominel rente gennem hele løbetiden.

Sådan læser du resultatet

Resultatfeltet viser først forskellen i månedlig ydelse, og om leasing eller billånet har den lavere ydelse. Derefter vises den månedlige ydelse for hver model, det finansierede beløb og de samlede omkostninger. For leasing vises to tal: en samlet omkostning uden køb til sidst, hvor restværdien ikke medregnes, og en samlet omkostning med køb til sidst, hvor restværdien (+RV) lægges til. Den samlede omkostning for billånet står alene, fordi der ikke er nogen restværdi at tage stilling til. Når du sammenligner, skal du se på det tal, der svarer til den situation, du faktisk forventer at ende i.

Hvornår leasing og billån passer til forskellige behov

Leasing kan passe, hvis du ønsker en lavere månedlig ydelse uden intention om at beholde bilen, eller hvis du gerne vil skifte til en nyere model med jævne mellemrum. Billån passer bedre, hvis du vil eje bilen, køre den mange år og holde den samlede omkostning lav. Modellen med lavest ydelse er ikke automatisk den billigste over tid. Hvis du er i tvivl, så beregn begge scenarier med det samme sæt tal og vælg ud fra den samlede omkostning, der svarer til din plan.

Metode og begrænsninger

Beregneren bruger fire centrale størrelser: det finansierede beløb, restværdien, den nominelle rente og løbetiden i måneder. Den forudsætter konstante ydelser, ingen ekstraordinære indbetalinger og ingen ændringer i renten. Den tager ikke højde for gebyrer, forsikringer, skat eller tilbagelevering, medmindre disse indgår i de tal, du indtaster. Resultatet er derfor en kvantitativ sammenligning af de to strukturer og ikke en fuld økonomisk vurdering.

Formlen er kun defineret, når de indtastede størrelser er positive. Ved en nominel rente på nul bliver nævnerne i begge formler nul, og ved en løbetid på nul bliver nævnerne i begge formler også nul, så ydelsen er ikke defineret. Et lån uden rente afdrages med det finansierede beløb delt med antallet af ydelser, hvilket kan kontrolleres manuelt. Ved et finansieret beløb på nul eller under nul har en beregnet ydelse ingen økonomisk betydning. Indtast derfor en nominel rente og en løbetid, der er større end nul, og kontrollér, at udbetalingen er lavere end bilens pris, og at restværdien er lavere end det finansierede beløb.

Hvornår du bør få rådgivning

Hvis beslutningen har stor betydning for din privatøkonomi, eller hvis du sammenligner konkrete tilbud fra flere udbydere, bør du få en uafhængig vurdering. Du kan henvende dig til en kreditrådgiver i en bank eller til en revisor. Rådgiveren kan se på din samlede økonomi, din fremtidige indkomst, skattemæssige forhold og forsikringsvilkår, som denne beregner ikke kan vurdere.