Opsparing til pension og månedlig udbetaling
Beregn den kapital, du opbygger til pension med startopsparing og månedlige indskud, og hvor stor en fast månedlig udbetaling den kan give.
Hvis der indbetales det samme beløb hver måned i 30 år, og opsparingen giver et årligt afkast på 5 %, udgør renterne ca. 57 % af den samlede kapital ved pensionering. Resten er selve indbetalingerne, så renter på renter er den største del af en pensionsopsparing over flere årtier.
Denne beregner dækker de to faser i en pensionsopsparing. I opsparingsfasen vokser en startopsparing og en række månedlige indskud med renter på renter, indtil den valgte pensionsalder er nået. I udbetalingsfasen omsættes den opbyggede kapital til en fast månedlig udbetaling, der er beregnet, så kapitalen er brugt op præcis ved udgangen af den forventede pensionsperiode.
Mange beregnere stopper ved den samlede kapital på pensionsdagen. Det er et nyttigt tal, men det fortæller ikke, hvad man reelt kan leve af hver måned. Denne beregner svarer på begge spørgsmål i samme simulation, og formlen vises, så du kan se, hvordan hvert tal er fremkommet, i stedet for kun at få et færdigt resultat.
Beregneren er et hjælpeværktøj til at sammenligne scenarier. Den erstatter ikke en personlig pensionsberegning. Det endelige resultat afhænger af det afkast, du faktisk opnår, af omkostninger og skat, og af hvordan priserne udvikler sig i de kommende år.
To tal i simulationen bestemmer du selv: det forventede afkast og hvor mange år pensionen skal vare. Begge påvirker resultatet kraftigt, og et lille skift i afkastet over flere årtier kan give en stor forskel i den samlede kapital. Eksemplet med 57 % er derfor et udgangspunkt for at forstå mekanismen, ikke et tal at planlægge efter. Brug beregneren til at afprøve flere scenarier med forskellige antagelser, og læg mærke til, hvilke antagelser resultatet er mest følsomt over for.
Resultatet opdateres automatisk.
Din alder lige nu, i hele år
Den alder, hvor du stopper med at arbejde og begynder at bruge opsparingen
Kapital, du allerede har opsparet til pension
Beløb, du kan sætte til side hver måned indtil pensionen
Forventet årligt afkast af opsparingen, før og efter pensionering
Antal år, du forventer at leve af den opsparede kapital
Bæredygtig månedlig udbetaling
Månedligt beløb, der opbruger kapitalen præcis efter 20 års pension
- Opsparet kapital ved pension
- 134.450 kr.
- Samlet indbetalt (startopsparing + indskud)
- 62.600 kr.
- Renter optjent indtil pension
- 71.850 kr.
Resultat af 32 års opsparing indtil den valgte pensionsalder
Sådan fungerer den
Formel
Sådan fungerer beregningen
Sådan beregnes opsparing til pension
De fleste, der begynder at spare op til pension, kan svare på det ene spørgsmål, men ikke på det andet. De ved nogenlunde, hvor meget de kan sætte til side hver måned. De ved ikke, hvad det beløb er værd om flere årtier, eller hvor meget de kan bruge om måneden, når de holder op med at arbejde, uden at risikere at løbe tør for penge for tidligt. Denne beregner svarer på begge spørgsmål i samme simulation.
Hvordan renter på renter opbygger kapitalen frem til pensionen
Opsparingsfasen rummer to effekter, der vokser samtidig. For det første forrentes startopsparingen fra første måned i simulationen. For det andet forrentes hvert månedlige indskud fra den måned, det indbetales, og får dermed mindre tid til at vokse end det foregående indskud.
Summen af de to dele giver den samlede kapital på den valgte pensionsdato. Det er den almindelige formel for en annuitet med startkapital, her anvendt måned for måned i stedet for at blive tilnærmet med årlige gennemsnit. Jo tidligere indskuddene starter, desto længere tid har de til at forrente sig, og effekten vokser uforholdsmæssigt meget over lange perioder.
Som eksempel: hvis der indbetales det samme beløb hver måned i 30 år med et årligt afkast på 5 %, bliver renterne ca. 57 % af den samlede kapital. Eksemplet er regnet med de valgte antagelser og er ikke en prognose for en bestemt opsparing.
Hvordan kapitalen omsættes til en månedlig udbetaling
At have en kapital på pensionsdagen besvarer kun halvdelen af spørgsmålet. Det næste er, hvor meget man kan bruge hver måned uden at opbruge kapitalen for tidligt. Beregneren løser denne anden fase med den samme matematiske logik, som bruges til at beregne ydelsen på et lån, men omvendt. I stedet for at gå fra en ydelse til et lånt beløb går den fra den opsparede kapital til en fast månedlig udbetaling.
Beregningen antager, at kapitalen fortsat forrentes under udbetalingerne med samme forventede afkast, og at udbetalingerne er lige store gennem hele den valgte pensionsperiode. I den sidste måned er kapitalen præcis nul. Der er altså hverken rest tilbage eller en kapital, der er opbrugt før tid. Det er en forenkling, der er nyttig til at sammenligne scenarier, men ikke en garanti for det faktiske resultat.
Resultatet læses bedst som et pejlemærke. Hvis den månedlige udbetaling er lavere end de udgifter, du forventer, kan du overveje at øge indskuddene, forlænge opsparingsperioden eller skubbe pensionsalderen. Hvis udbetalingen er høj i forhold til forventningerne, kan det være et tegn på, at pensionsperioden er sat for kort.
Anvendelse på en dansk situation
En person på 35 år i Aarhus, der begynder at spare op nu, har stadig omkring tre årtier med mulige indbetalinger, før pensionsalderen nås. Det er længe nok til, at renter på renter tydeligt kan præge det endelige resultat. En person på 55 år har kun ti år tilbage, og for denne person vejer startopsparingen langt tungere end de nye indskud, fordi de nye indskud har kort tid til at vokse.
Den største forskel mellem de to personer er ikke afkastet, men tiden. Selv med samme månedlige indskud og samme afkast ender den yngre opsparer med en væsentligt større kapital, fordi hvert indskud får flere år til at forrente sig. Den ældre opsparer kan kompensere ved at øge indskuddene, hvis økonomien tillader det, eller ved at vurdere, om pensionsalderen kan justeres.
Beregneren er ikke en erstatning for den offentlige pension. Den offentlige pension fastsættes efter den danske pensionslovgivning og afhænger af den enkeltes forhold, så den bør undersøges særskilt. Det, denne beregner viser, er kun den personlige opsparing, der kommer oven i den offentlige pension. Opsparingen kan være placeret i en pensionsordning, en investeringskonto eller en anden form for opsparing. Beregneren behandler det generelt og går ikke ind i de konkrete betingelser for den enkelte løsning.
Almindelige fejl ved planlægning af pension
Den hyppigste fejl er at udskyde de månedlige indskud, fordi nogle få år ikke virker afgørende. Hvert indskud begynder først at forrente sig, når det er indbetalt, så en senere start forkorter antallet af perioder med renter på renter. Forskellen bliver tydeligere, jo længere den samlede periode er.
En anden almindelig fejl er at antage et konstant afkast gennem årtier. Opsparing med markedsrisiko garanterer ikke et fast afkast år for år, og selv produkter med garanteret forrentning kan have vilkår, der ændres over tid. Beregneren tager heller ikke højde for skat eller inflation. Afkast fra opsparing kan være skattepligtigt, og skattereglerne fastsættes af Skattestyrelsen. Prisstigninger betyder, at den månedlige udbetaling dækker mindre for hvert år, pensionsperioden varer.
En tredje fejl er at vælge en pensionsperiode, der er for kort. Danmarks Statistik offentliggør levetidstabeller, som kan bruges som udgangspunkt, når man vurderer, hvor mange år pensionsperioden bør vare. Vælger man for få år, kan udbetalingen se for høj ud og give en ubehagelig overraskelse senere.
Hvornår man bør søge rådgivning
Beregneren behandler kun matematikken i renter på renter i de to faser af opsparingen. Den tager ikke højde for omkostninger, skat, risikoprofil eller de konkrete vilkår for de produkter, der findes på markedet. Ved store beløb, meget lange perioder eller produkter med markedsrisiko er det en god idé at søge uafhængig finansiel rådgivning, inden man træffer beslutninger, der er svære at fortryde uden omkostninger.
Danmarks Nationalbank offentliggør statistik over renteniveauet i Danmark. Den kan bruges til at sammenligne det afkast, der er anvendt i simulationen, med det, der faktisk er registreret over tid. Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder, og det er værd at kontrollere, at den virksomhed, man overvejer, står under tilsyn.
Kanttilfælde i formlen
Ved et afkast på 0 % er formlen ikke defineret, fordi renten indgår i nævneren i både opsparings- og udbetalingsdelen. Med nul måneder til pension er den samlede kapital lig med startopsparingen. Med én måned til pension forrentes startopsparingen i én måned, og der lægges ét indskud til. Et negativt beløb som startopsparing eller indskud har ingen praktisk mening og bør ikke bruges. Formlen regner videre, men resultatet siger ikke noget brugbart.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan beregnes opsparingen til pension?
Beregneren lægger startopsparingen og alle de månedlige indskud sammen. Hvert beløb forrentes med renter på renter fra den måned, det indbetales. Summen er den samlede kapital på det tidspunkt, du har valgt som pensionsalder. Den årlige rente deles med 12 til en månedlig rente, og antallet af måneder til pension er antallet af år gange 12. Det er samme type beregning som ved en annuitet med startkapital, anvendt måned for måned.
Hvad er den bæredygtige månedlige udbetaling?
Det er det faste beløb, du kan hæve hver måned fra den opsparede kapital, uden at kapitalen er brugt op før udgangen af den forventede pensionsperiode. Beregningen forudsætter, at kapitalen fortsat forrentes under udbetalingerne, og at den er nul præcis i den sidste måned. Det er en forenklet model og ikke en garanti for, hvad der faktisk sker.
Hvilket afkast skal jeg bruge i beregningen?
Afkastet bør afspejle den risiko, din opsparing faktisk har. Opsparing med garanteret forrentning giver typisk et lavere forventet afkast end løsninger, hvor en stor del er placeret i aktiemarkeder, og afkastet svinger fra år til år. Feltet kan redigeres, fordi der ikke findes én rigtig rente for alle. Danmarks Nationalbank offentliggør statistik over renteniveauet i Danmark, som kan bruges som udgangspunkt for at vurdere et realistisk niveau.
Erstatter beregneren den offentlige pension?
Nej. Beregneren viser kun den personlige opsparing, der ligger oven på det offentlige pensionssystem. Den offentlige pension fastsættes efter den danske pensionslovgivning og afhænger af den enkeltes forhold. Den bør undersøges særskilt, så den kan ses sammen med resultatet af denne beregner for at få et samlet billede.
Tager beregningen højde for skat og inflation?
Nej. Afkast fra opsparing kan være skattepligtigt, og reglerne fastsættes af Skattestyrelsen. Skatten reducerer det beløb, du faktisk får udbetalt, og den indgår ikke i beregningen. Inflation er heller ikke med. Over en lang pensionsperiode mindsker prisstigninger købekraften af den månedlige udbetaling, så et beløb, der virker stort i dag, kan dække mindre i fremtiden.
Hvorfor er det vigtigt at starte opsparingen tidligt?
Hvert indskud begynder først at forrente sig fra den måned, det indbetales. Jo tidligere de begynder, desto længere tid har de til at forrente sig, og forskellen vokser mest over lange perioder. Derfor kan den samme månedlige indbetaling give en markant forskel i den samlede kapital, alt efter hvornår man begynder at spare op.
Hvornår bør jeg søge rådgivning, før jeg fastlægger en pensionsopsparing?
Når beløbene er store, perioden er meget lang, eller opsparingen indeholder risiko, der kan give tab. En uafhængig finansiel rådgiver kan sammenholde beregningen med de gældende skatteregler og din personlige risikoprofil, noget en matematisk beregning ikke kan. Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder, og det er værd at kontrollere, at den virksomhed, du overvejer, står under tilsyn.
Relaterede beregnere
Fremtidsværdi af opsparing med rente og inflation
Beregn, hvor meget en månedlig opsparing vokser til med rente på rente, og se beløbet omregnet til dagens priser efter inflation.
Hvor meget skal du spare om måneden til et mål
Beregner den faste månedlige opsparing, der skal til for at nå et målbeløb, ud fra startkapital, løbetid og forventet forrentning.
Beregner for effekten af månedlige indskud i rentes rente
Sammenligner slutværdien af en opsparing med og uden månedlige indskud og viser, hvor meget indskuddene tilføjer over tid.
Nødfond: beregn målbeløb og tid til at spare op
Beregn, hvor stort dit nødfond bør være ud fra dine nødvendige månedlige udgifter, og hvor lang tid det tager at spare op med rente.
Opsparingstid: hvor mange måneder til dit mål?
Beregn hvor mange måneder du skal spare op, med renters rente, for at nå et målbeløb ud fra startkapital og månedligt bidrag.
Beregner for reel rente og inflation
Beregn den reelle rente ud fra den nominelle rente og inflationen, og se hvordan din opsparing udvikler sig i købekraft år for år.
Af RivoCalc · Gennemgået efter den redaktionelle metode · Opdateret 12. september 2026
Denne beregner giver et estimat til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning. De faktiske resultater afhænger af den enkelte opsparingsordning, omkostninger, skat og de afkast, der faktisk opnås. Ved større beslutninger bør du kontakte en uafhængig finansiel rådgiver eller din bank.
