Beregner for rentes rente og månedlige indskud
Se hvordan din opsparing vokser med rentes rente og faste månedlige indskud, og hvor stor en del af saldoen der er renter.
Med en årlig rente på 5 % og tilskrivning én gang om året er beløbet efter 10 år ca. 63 % større end startbeløbet, så længe der ikke lægges noget til undervejs. Over lange opsparingsperioder kan de akkumulerede renter overstige den kapital, der faktisk er indskudt, og effekten bliver tydeligere i de sidste år af løbetiden. Det er den grundlæggende forskel på rentes rente og simpel rente, hvor væksten altid følger startkapitalen og ikke accelererer på samme måde.
Denne beregner simulerer udviklingen i en kapital med faste, regelmæssige indskud. Resultatet viser år for år, hvor stor en del af den endelige saldo der stammer fra det indskudte beløb, og hvor stor en del der stammer fra renter af tidligere optjente renter. Værktøjet egner sig både til at simulere opsparing på indlånskonti og til at fremskrive langsigtede investeringsscenarier, hvor man vil sammenligne forskellige afkast.
Tilskrivningshyppigheden, altså hvor ofte de optjente renter lægges til kapitalen, kan vælges til månedlig, kvartalsvis eller årlig. Forskellige institutioner tilskriver renter med forskellige frekvenser, selv ved samme nominelle årlige rente. En hyppigere tilskrivning giver flere lejligheder til at forrente renterne, og det er derfor nyttigt at kende produktets frekvens, før to tilbud sammenlignes.
De månedlige indskud antages at blive foretaget i slutningen af hver periode, så et indskud først begynder at forrente sig i den efterfølgende periode. Regelmæssige indskud, der holdes i mange år, vejer stadig tungere i det endelige resultat, også når beløbet pr. måned ikke ændres. Resultatet viser altid opdelingen mellem indskudt kapital og akkumulerede renter, så det er tydeligt, hvor meget af saldoen der er lagt til side, og hvor meget der skyldes tilskrivningen over tid.
Beregneren giver et estimat og ikke en garanti for et bestemt afkast. Skat, gebyrer og vilkår i det konkrete produkt indgår ikke i simuleringen, og den indtastede rente er en antagelse, ikke et løfte fra en bestemt udbyder.
Resultatet opdateres automatisk.
Beløb, du allerede har sparet op, eller som du investerer nu
Beløb, du lægger til hver måned (sæt til 0, hvis der ikke er løbende indskud)
Forventet årligt afkast i procent
Varighed af simuleringen, mellem 1 og 50 år
Hvor ofte de optjente renter lægges til kapitalen
Samlet slutværdi
Estimeret saldo efter 10 år
- Indskudt kapital
- 17.000 kr.
- Optjente renter
- 4.435 kr.
Udvikling år for år
| År | Indskudt kapital | Akkumulerede renter | Samlet saldo |
|---|---|---|---|
| 1 | 6.200 kr. | 197 kr. | 6.397 kr. |
| 2 | 7.400 kr. | 444 kr. | 7.844 kr. |
| 3 | 8.600 kr. | 743 kr. | 9.343 kr. |
| 4 | 9.800 kr. | 1.094 kr. | 10.894 kr. |
| 5 | 11.000 kr. | 1.501 kr. | 12.501 kr. |
| 6 | 12.200 kr. | 1.965 kr. | 14.165 kr. |
| 7 | 13.400 kr. | 2.489 kr. | 15.889 kr. |
| 8 | 14.600 kr. | 3.073 kr. | 17.673 kr. |
| 9 | 15.800 kr. | 3.721 kr. | 19.521 kr. |
| 10 | 17.000 kr. | 4.435 kr. | 21.435 kr. |
Sådan fungerer den
Formel
Sådan fungerer beregningen
Sådan får rentes rente din opsparing til at vokse hurtigere
Når man sparer op, hører man ofte om rentes rente som motoren bag den langsigtede vækst i den opsparede formue. Ideen er enkel at formulere, men svær at vurdere korrekt i praksis. Renterne fra en periode lægges til kapitalen, og i den næste periode forrentes både det oprindelige beløb og de renter, der allerede er tilskrevet. Effekten er langsom i begyndelsen og accelererer med tiden, hvilket gør løbetiden til den mest afgørende variabel i enhver simulering.
Beregneren projicerer udviklingen i et startbeløb med regelmæssige indskud og viser år for år, hvor meget af den endelige saldo der kommer fra det indskudte beløb, og hvor meget der kommer fra renter af tidligere renter. Det gør det muligt at se, hvordan de enkelte forudsætninger påvirker resultatet, uden at du selv skal gennemregne formlen.
Hvad adskiller rentes rente fra simpel rente
Ved simpel rente beregnes renterne altid ud fra startkapitalen, og de vokser lineært over tid. Ved rentes rente lægges de tilskrevne renter til kapitalen, og grundlaget for den næste periode omfatter derfor også de tidligere renter. Væksten bliver dermed en eksponentiel kurve frem for en ret linje.
Forskellen er svag i de første år. Simpel rente og rentes rente giver næsten det samme resultat over få år, fordi der endnu ikke er ophobet mange renter, der kan forrentes. Først over flere år træder kurven for rentes rente tydeligt frem, fordi hver tilskrivning tilføjer et nyt lag af renter, som igen forrentes i de følgende perioder.
Løbende indskud forstærker effekten. Hvert indskud indgår i kapitalen ved udgangen af den periode, hvor det foretages, og forrentes først fra den efterfølgende periode. Indskud, der foretages tidligt i løbetiden, har derfor længere tid til at forrente sig end indskud, der foretages sent. For de fleste opsparere betyder det, at et ensartet månedligt indskud, der holdes over mange år, ofte betyder mere for slutresultatet end en forhøjelse af indskuddene i de sidste år af løbetiden.
Sådan læser du tabellen år for år
Tabellen viser tre størrelser for hvert år: det samlede indskudte beløb, de akkumulerede renter og den samlede saldo ved udgangen af året. Summen af de to første kolonner er altid lig med saldoen, så du kan kontrollere beregningen med et blik. Hvis renterne vokser hurtigere end de indskudte beløb i de sidste år, er det et tegn på, at rentes rente arbejder for dig, og netop dette mønster er det, man skal forvente ved lange tidshorisonter.
Tabellen er også nyttig, når du vil undersøge en bestemt løbetid. Ved at se på den række, der svarer til det år, hvor du forventer at hæve pengene, kan du se, hvor stor en del af saldoen der stammer fra indskud, og hvor stor en del der stammer fra renter. Det gør det lettere at vurdere, om en forlængelse af perioden eller et højere månedligt indskud giver mest effekt for det samlede resultat.
Tilskrivning månedligt, kvartalsvist eller årligt: hvorfor hyppigheden betyder noget
Tilskrivningshyppigheden angiver, hvor mange gange om året de tilskrevne renter lægges til kapitalen. En hyppigere tilskrivning giver flere tidspunkter, hvor renter kan begynde at forrente sig, og derfor opnås et lidt højere resultat ved samme nominelle årlige rente. Forskellen er ofte beskeden, men den bliver tydelig, når to produkter med forskellige tilskrivningsfrekvenser skal sammenlignes.
Beregneren omregner det månedlige indskud til den valgte periode, så den samlede mængde penge, der indskydes pr. år, er den samme, uanset hvilken hyppighed der vælges. Hvis den årlige rente er sat til nul, lægger beregneren blot startbeløbet og indskuddene sammen periode for periode, uden at der er nogen rentevirkning at tillægge.
En hurtig tommelfingerregel for, hvor lang tid en kapital tager at fordobles, er reglen om 72. Man dividerer tallet 72 med den årlige rente i procent, og resultatet giver et groft estimat af antallet af år. Det er et nyttigt mentalt redskab til hurtigt at sammenligne scenarier, men det erstatter ikke den periodevise beregning, som beregneren udfører præcist.
En opsparer i Aarhus, der holder faste månedlige indskud i flere årtier, vil typisk se, at de akkumulerede renter fylder en stadig større del af saldoen. Det skyldes den løbende forrentning af de ældste indskud, ikke at de enkelte indskud er blevet større. Netop derfor er tidshorisonten en så central størrelse i enhver langsigtet plan.
Fejl, der ofte opstår ved langsigtet opsparing
Den hyppigste fejl er at forkorte løbetiden i simuleringen for at få hurtigere og mere realistiske tal. Da effekten af rentes rente koncentrerer sig i de sidste år af perioden, skjuler en kort horisont en stor del af vækstpotentialet og fører til en systematisk undervurdering af værdien af at spare tidligt.
En anden udbredt fejl er at se bort fra tilskrivningshyppigheden, når forskellige produkter sammenlignes. To nominelle årlige renter med forskellige tilskrivningsfrekvenser giver ikke nøjagtigt samme slutresultat. Det er derfor klogt at sammenligne resultaterne i beregneren med samme løbetid, samme indskud og samme frekvens, før du træffer et valg.
Det er også ofte overset, at beregneren ikke inkluderer skat. Renteindtægter og afkast kan være skattepligtige i Danmark, og skattereglerne afhænger af, hvilken type opsparing der er tale om. De gældende regler beskrives af Skattestyrelsen. Skatten reducerer det beløb, du faktisk modtager, i forhold til det bruttobeløb, simuleringen viser. Desuden er produkter med markedsrisiko, som aktier, obligationer og investeringsforeninger, ikke garanteret at give den rente, der er indtastet. I beregneren fungerer renten kun som en forudsætning, som du selv har valgt.
Hvornår bør du søge rådgivning
Beregneren estimerer den matematiske udvikling af en kapital, der er underlagt en konstant rente i hele perioden. Den er ikke en erstatning for en personlig økonomisk analyse. Reelle produkter har omkostninger, betingelser for tidlig hævning og skatteregler, som ændrer nettoresultatet i forhold til simuleringen.
Før du binder langsigtet opsparing i et konkret produkt, bør du bekræfte vilkårene hos den institution, der står bag produktet. Ved store beløb eller investeringer med markedsrisiko er det en god idé at søge uafhængig og kvalificeret finansiel rådgivning, især før du indgår forpligtelser, der er svære at fortryde uden omkostninger. Har du brug for at sammenligne lån, er ÅOP (årlige omkostninger i procent) det regulerede udgangspunkt efter kreditaftaleloven, ikke denne beregner.
Danmarks Nationalbank offentliggør officielle statistikker over renter i Danmark. De kan bruges som offentlig reference, når du vil vurdere, om den rente, du har indtastet, ligger nogenlunde på linje med det, markedet har tilbudt over tid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på simpel rente og rentes rente?
Ved simpel rente beregnes renterne altid ud fra startkapitalen, og de vokser lineært. Ved rentes rente lægges de tilskrevne renter til kapitalen, så de også forrentes i de følgende perioder, og væksten bliver eksponentiel. Forskellen er lille i de første år, men bliver tydelig over lange løbetider, hvor flere lag af renter har mulighed for at forrente sig.
Hvordan fungerer tilskrivning månedligt, kvartalsvist og årligt?
Tilskrivningshyppigheden angiver, hvor mange gange om året de optjente renter lægges til kapitalen og dermed begynder at indgå i beregningen af de næste renter. Ved månedlig tilskrivning sker det tolv gange om året, mens det ved årlig tilskrivning kun sker én gang. Resultatet kan variere en smule, selv ved samme nominelle årlige rente, derfor bør du altid kontrollere, hvordan det konkrete produkt tilskriver renter.
Hvad er reglen om 72?
Reglen om 72 er en hurtig metode til at estimere, hvor mange år en kapital tager at fordobles ved rentes rente. Du dividerer tallet 72 med den årlige rente i procent. Ved en rente på 6 % giver det cirka 12 år. Metoden er en grov tommelfingerregel til at sammenligne scenarier, og den erstatter ikke den præcise periodevise beregning, som denne beregner udfører.
Skal renter på opsparing beskattes i Danmark?
Renteindtægter og afkast kan være skattepligtige i Danmark, men reglerne afhænger af kontotypen, produktet og din samlede økonomiske situation. Beregneren tager ikke højde for skat, så det beløb, den viser, er et bruttobeløb. For at få en præcis oversigt over dine skatteforhold kan du spørge en kvalificeret skatterådgiver, før du træffer en beslutning.
Hvad sker der, hvis jeg stopper med at foretage månedlige indskud?
Den opsparede kapital fortsætter med at blive forrentet, men der kommer ingen nye indskud, så den fremtidige vækst afhænger kun af renterne på den eksisterende saldo. Jo tidligere indskuddene stopper, desto mindre er den effekt, de ellers ville have haft over den resterende løbetid. Du kan prøve at skrive 0 i feltet for månedligt indskud og se, hvordan slutsaldoen ændrer sig.
Hvornår bør du søge rådgivning, før du investerer langsigtet?
Det er en god idé, når beløbet er stort, når produktet har markedsrisiko, eller når forpligtelserne er svære at fortryde uden omkostninger. En uafhængig og kvalificeret finansiel rådgiver kan vurdere skatteforholdene, produktets omkostninger og om investeringen passer til din risikoprofil. Beregneren kan give et godt udgangspunkt for samtalen, men den erstatter ikke den vurdering.
Relaterede beregnere
Hvor længe skal du spare op til boligens udbetaling?
Find ud af, hvor mange måneder du skal spare op til udbetalingen, ud fra boligens pris, din månedlige opsparing og renten på kontoen.
Margen, nominel rente og ÅOP: lånets reelle pris
Beregn den nominelle rente og den årlige omkostning i procent (ÅOP) for et lån med variabel rente, gebyrer og forsikring.
Af RivoCalc · Gennemgået efter den redaktionelle metode · Opdateret 20. august 2026
Denne beregner giver et estimat til informationsformål og udgør ikke finansiel rådgivning. De faktiske resultater afhænger af den enkelte institutions vilkår, skatteforholdene og din økonomiske situation. Inden du træffer en finansiel beslutning, bør du søge kvalificeret rådgivning.
