Maskinpuds: kg og sække pr. m² efter tykkelse

Sådan fungerer beregningen

Maskinpuds: sådan beregner du kg og sække pr. m²

Maskinpuds er blevet den dominerende metode til at pudse facader og større vægflader i nybyggeri og større renoveringer i Danmark. En pudsemaskine blander mørtlen med vand og sprøjter den direkte på underlaget. Det går hurtigere end at pudse for hånd lag for lag, og det gør det muligt at dække store flader på få timer. Ulempen er, at man skal vide, hvor meget materiale der skal bruges, før man bestiller.

Inden du bestiller, skal du vide, hvor mange kg mørtel og hvor mange sække du har brug for. Bestiller du for lidt, skal arbejdet stoppes midt i sprøjtningen, og så kan der blive en synlig samling mellem to omgange i den færdige overflade. Bestiller du for meget, står penge bundet i sække, der hærder, hvis de står åbne for luften. Beregneren løser regnestykket på få sekunder ud fra areal, tykkelse og udbyttet af det valgte produkt.

Sådan fungerer formlen

Beregningen bygger på et enkelt forhold mellem tre størrelser: det areal, der skal pudses, tykkelsen af pudslaget og produktets udbytte.

Q (kg) = Areal (m²) × tykkelse (mm) × udbytte (kg/m²·mm) × 1,05

Arealet findes ved at gange længden med højden for hver væg eller facadeflade og derefter gange med antallet af flader. Tykkelsen angives i millimeter og ikke i centimeter, fordi de fleste tekniske datablade angiver udbyttet pr. millimeter. Udbyttet afhænger af produktets sammensætning, altså bindemiddel, kornstørrelsen i sandet og eventuelle tilsætninger, og det står altid i det tekniske datablad. Beregneren bruger som udgangspunkt en referenceværdi på 1,8 kg pr. m² og pr. mm, som er et generelt tal for traditionel cement- og sandmørtel. Det er en fast reference i beregneren og ikke en garanti for et bestemt produkt, og en mørtel med en anden sammensætning kan have et helt andet udbytte.

Beregneren lægger automatisk 5% til for spild ved sprøjtning, rengøring af slanger og justering af overfladen. Antallet af sække rundes op, så arbejdet ikke stopper, fordi der mangler en halv sæk.

Forbrug pr. m² ved forskellige tykkelser

Tabellen bruger et referenceudbytte på 1,8 kg/m²·mm, inklusive 5% spild. Tallene er vejledende, og det tekniske datablad for det valgte produkt har altid forrang.

Pudslaget kan lægges i ét lag eller i to lag: et tyndt bundlag til vedhæftning, efterfulgt af udjævningslaget. Hvilken tykkelse og hvor mange lag der er brug for, afhænger af underlaget, af produktet og af, hvor skæv væggen er. Tjek derfor produktets anvisninger og tallet for din egen væg, før du bestiller.

Typiske fejl

Den hyppigste fejl er at glemme at trække døre og vinduer fra arealet. Beregneren trækker ikke åbninger fra af sig selv, så indtast nettoarealet. På en facade på 60 m² med tre vinduer på 1,2 × 1,2 m og en hoveddør på 1 × 2,1 m udgør åbningerne cirka 6,4 m², altså omkring 10% af den brutto flade. Hvis du ikke fratrækker dem, køber du mere materiale, end du har brug for.

En anden fejl er at bruge referenceudbyttet i stedet for værdien i det konkrete produkts tekniske datablad. Mørtler med kalk, fibre eller lette tilslag kan have en anden densitet end traditionel cement- og sandmørtel, og det kan ændre forbruget pr. millimeter i praksis. Hvis du kender produktets udbytte, skal du altid bruge det.

Underlaget har også betydning. Meget tørt murværk af mursten suger vand fra mørtlen, før den har sat sig, og det svækker vedhæftningen. Glatte betonflader kræver et bundlag, så det næste lag ikke løsner sig. Forfugtning af væggen før påføring og valg af den rigtige mørtel til underlaget er en del af en erfaren pudsers arbejde.

Vejret har også betydning for resultatet. Ved frost hærder mørtlen ikke korrekt, og ved meget varme, tørre eller blæsende dage skal den beskyttes, så den ikke udtørrer for hurtigt og får revner. Planlæg derfor pudsningen i et tidsrum, hvor temperaturen holder sig stabil.

Til sidst er tykkelsen ikke en fast værdi over hele fladen. Vægge med store skævheder kræver varierende tykkelse for at rette planet op. En beregning med en gennemsnitlig tykkelse er derfor kun et estimat til købet, ikke en garanti for en jævn tykkelse i praksis.

Sådan læser du resultatet

Resultatet viser to mængder: forbruget uden spild og forbruget med de 5% spild. Forskellen mellem dem er spildmargenen. Antallet af sække beregnes ud fra tallet med spild og rundes op til nærmeste hele sæk.

Hvis du har udfyldt feltet for pris pr. sæk, multipliceres antallet af sække med prisen. Resultatet er dermed et estimat af materialeudgiften. Prisen omfatter ikke arbejdsløn, transport, stillads eller leje af maskiner, og den kan ændre sig fra leverandør til leverandør.

Hvornår beregneren passer

Beregneren passer til at estimere købsmængden til en konkret opgave: facader, større vægflader og indvendige vægge med et jævnt underlag. Den passer mindre godt til meget små arealer, hvor en enkelt sæk ofte er den praktiske løsning. Den kan ikke vurdere, om en bestemt mørtel er egnet til underlaget, og den erstatter ikke en opmåling af den faktiske facade.

Åbnede sække skal lukkes tæt og opbevares tørt, fordi cement og kalk hærder, når de kommer i kontakt med fugt fra luften.

Når du skal kontakte en fagmand

Maskinpuds kræver eget udstyr, altså pudsemaskine, kompressor og blandeapparat, samt erfaring for at opnå en jævn flade uden synlige samlinger mellem passagerne. Ved hele facader eller store arealer er det typisk mere effektivt og økonomisk at hyre et specialiseret hold, end at leje udstyr og lære teknikken undervejs.

Ved revner i bærende konstruktioner, aktive fugtskader eller stigende fugt i murværket løser nyt puds ikke problemet. Det kan skjule en skade, der bliver værre under overfladen. I den situation bør en rådgivende ingeniør eller statiker vurdere årsagen, før der laves nogen overfladebehandling. Det gælder især ældre bygninger, hvor den oprindelige murmørtel kan være uforenelig med moderne cementmørtel.

Tilladelse og kommunen

Den europæiske norm EN 998-1 fastsætter krav til puds- og murmørtel, og den er i Danmark udgivet som DS/EN 998-1 af Dansk Standard. Kontroller, at det tekniske datablad henviser til den norm. Spørg desuden kommunen, før arbejdet går i gang, om ændringer af facaden kræver tilladelse, da kommunen kan have krav ud over dem, som beregneren ikke behandler.