Konsolidering af lån: ny ydelse og samlede omkostninger

Sådan fungerer beregningen

Konsolidering af lån: lavere ydelse, højere omkostninger?

Konsolidering af lån betyder, at flere eksisterende lån og kreditkort samles i ét nyt lån med én månedlig ydelse. Långiveren indfrier de gamle lån, og det nye lån dækker den samlede restgæld. Typisk får det nye lån en længere løbetid, og det er netop den længere løbetid, der sænker den månedlige ydelse. Beregneren viser, hvor meget ydelsen falder, men den viser også, hvad det koster at betale over længere tid. Begge tal er nødvendige, før du kan vurdere, om konsolidering er en god idé.

Forestil dig en husstand med et billån, et forbrugslån og to kreditkort, som tilsammen betales med fire forskellige ydelser og fire forskellige renter. Hvis alle lånene samles i ét, bliver der kun én betalingsdato og én ydelse, og overblikket bliver langt nemmere. Det er en praktisk gevinst, og den er reel. Den økonomiske gevinst afhænger dog af, om den nye rente er lavere end de eksisterende renter, og af hvor længe det nye lån løber.

Sådan beregnes den nye ydelse

Beregneren bruger annuitetsmetoden, som også kaldes annuitetslån. Den månedlige ydelse er ens fra start til slut, men andelen af ydelsen, der går til renter, falder over tid, mens andelen til afdrag stiger. I de første måneder er renteandelen størst, fordi restgælden er størst. Når restgælden falder, flytter ydelsen sig gradvist mod afdrag.

Ydelsen beregnes med formlen P = C × r / (1 − (1+r)^-n), hvor C er den samlede restgæld, r er den månedlige rente og n er antallet af måneder. Den månedlige rente findes ved at dividere den nominelle rente (NR) med 1200. Det skyldes, at NR angives som en årlig procentsats, og et år har tolv måneder. Ved en nominel rente på 10 procent bliver r derfor ca. 0,00833.

Beregneren understøtter ikke nul procent rente. Med nul procent rente bliver nævneren 1 − (1+r)^-n lig med nul, og formlen giver 0 divideret med 0. Den rene ydelse i det tilfælde er restgælden fordelt jævnt over månederne, altså C divideret med n, og det kan du selv kontrollere. Beregneren kræver desuden et antal måneder på mindst én og en samlet restgæld større end nul. Med én måned giver formlen P = C × (1 + r), og det er et sjældent scenarie i praksis.

Formlen giver en fast ydelse, der præcis nedbringer restgælden til nul efter n måneder, forudsat at renten holdes konstant. Formlen tager ikke højde for gebyrer, forsikringer eller andre omkostninger, som ofte indgår i de samlede kreditomkostninger. Resultatet skal derfor ses som et matematisk estimat af de rene rente- og afdragsomkostninger og ikke som det endelige beløb, du betaler.

Den samlede tilbagebetaling findes ved at gange den månedlige ydelse med antallet af måneder: SB = P × n. De samlede omkostninger findes derefter ved at trække restgælden fra den samlede tilbagebetaling: Samlede omkostninger = SB − C. Resultatet er et beløb, altså de samlede renteomkostninger i modellen, og ikke en procentsats. Det er grundlaget for at sammenligne scenarier.

Et eksempel: 36 mod 84 måneder

Et konkret tal gør forskellen tydelig. Antag en nominel rente på 10 procent, og en restgæld der skal betales af på henholdsvis 36 og 84 måneder. Ved 36 måneder er den månedlige ydelse ca. 3,2 procent af lånebeløbet, og de samlede renter udgør ca. 16 procent af lånebeløbet. Ved 84 måneder falder ydelsen til ca. 1,7 procent af lånebeløbet om måneden, men de samlede renter stiger til ca. 39 procent af lånebeløbet.

Ydelsen falder altså til næsten det halve, mens de samlede renter mere end fordobles. Det er et typisk mønster ved konsolidering, og det viser, hvorfor den månedlige besparelse ikke bør være det eneste kriterium. Eksemplet bruger samme rente i begge scenarier, så effekten af løbetiden isoleres. I virkeligheden vil den nye rente ofte være en anden, og netop den afgør, om konsolideringen samlet set er en fordel.

Hvorfor den månedlige besparelse kan være misvisende

Den månedlige besparelse er forskellen mellem de samlede nuværende ydelser og den nye ydelse. Den er let at forstå, og den mærkes med det samme på budgettet. Men den måler kun, hvor meget der frigives i dag, ikke hvad lånet koster samlet. Når løbetiden forlænges, betaler du renter i længere tid, selvom hver enkelt ydelse er mindre.

Effekten er særligt tydelig, når de eksisterende lån snart er afviklet. Hvis et af lånene kun har få måneder tilbage, vil en konsolidering, der forlænger den restgæld til en ny løbetid, give renter i en periode, hvor det oprindelige lån ellers var ophørt. Derfor bør du kontrollere den resterende løbetid for hvert enkelt lån, før du sammenligner de to scenarier.

Hvornår kan konsolidering give mening

Der er situationer, hvor konsolidering rent økonomisk kan give mening, også når de samlede omkostninger stiger. Den første er, når de eksisterende lån har meget høje renter, for eksempel kreditkort med en høj variabel rente, og den nye nominelle rente er væsentligt lavere. Her kan en længere løbetid stadig give en lavere samlet pris, fordi renteforskellen vejer tungere end den ekstra tid.

Den anden situation er, når der er risiko for at komme bagud med betalingerne. Hvis den samlede ydelse ligger tæt på, hvad husstanden realistisk kan bære, kan en lavere ydelse give plads til at betale regninger til tiden. Det er ofte vigtigere end at spare renter, fordi en restance kan udløse gebyrer, rykkerudgifter og yderligere rente.

Den tredje situation er praktisk. Mange lån med forskellige betalingsdatoer øger risikoen for at glemme en betaling, og det kan i sig selv koste gebyrer. Når lånene samles i ét, forsvinder denne risiko, og det kan være en gevinst, som ikke fremgår af tallene. Den vurdering skal du foretage selv, for den afhænger af din egen situation.

Løbetid, rente og regulering i Danmark

ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er den standardiserede måde at vise de samlede årlige omkostninger ved et lån på. Oplysningen er obligatorisk efter kreditaftaleloven, og den omfatter normalt renten og de gebyrer, der skal medregnes. Når du sammenligner tilbud, er ÅOP et bedre udgangspunkt end den nominelle rente alene, fordi den også fanger omkostninger ud over renten. Beregneren bruger den nominelle rente og ikke ÅOP, så resultatet er ikke et ÅOP-tal.

Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder, herunder kreditformidlere, og Danmarks Nationalbank bidrager til den finansielle stabilitet. Hvis du er i tvivl om vilkårene i et tilbud, bør du bede långiveren om en skriftlig forklaring, før du underskriver.

Mange lån med variabel rente tager udgangspunkt i en referencerente, for eksempel CIBOR, eller i DESTR, en kortsigtet referencerente, som Danmarks Nationalbank offentliggør. Du bør derfor kontrollere, hvilken referencerente det nye lån bruger. Beregneren forudsætter en fast nominel rente gennem hele løbetiden. Har det nye lån en variabel rente, kan den reelle ydelse ændre sig, og resultatet skal derfor ses som et øjebliksbillede.

Hvis konsolideringen sker med pant i fast ejendom, kan vilkårene afvige fra et usikret forbrugslån, både for løbetid og for omkostninger. Løbetiden fastsættes i kreditaftalen og afhænger af lånetype, sikkerhed og långiverens vurdering af din betalingsevne. Der findes ikke én løbetid, der gælder for alle konsolideringer, og du bør derfor spørge långiveren om den præcise løbetid, før du sammenligner tilbud.

Typiske fejl ved konsolidering

Den hyppigste fejl er at vælge efter den månedlige ydelse alene. Det føles som en løsning, men de samlede omkostninger kan stige markant, og det ses først i den endelige tilbagebetaling. Sammenlign altid den samlede tilbagebetaling for det gamle og det nye scenarie.

En anden fejl er at konsolidere lån, der snart er afviklet. Hvis to af tre lån har få måneder tilbage, kan det være bedre at betale dem færdige i den nuværende takt og først konsolidere det resterende lån, når de er afsluttet. Så undgår du at forlænge gæld, der ellers ville have været ophørt.

En tredje fejl er at glemme omkostninger uden for renten. Gebyrer ved oprettelse, obligatoriske forsikringer og eventuelle indfrielsesomkostninger på de gamle lån indgår i den reelle pris. Beregneren medregner ikke disse poster, og derfor kan den reelle omkostning være højere end det viste tal. Bed långiveren om en fuld oversigt over alle omkostninger, før du underskriver.

En fjerde fejl er at antage, at de samlede omkostninger ikke stiger, fordi ydelsen er lavere. Det er en fejlslutning. Hvis du vil se effekten, skal du beregne den nye ydelse og den samlede tilbagebetaling med samme løbetid og rente og derefter sammenligne med summen af de eksisterende lån, sådan som de løber i dag.

Hvornår du bør søge rådgivning

Hvis du har svært ved at betale de nuværende ydelser, eller hvis gælden er vokset over flere måneder, bør du søge rådgivning, før du tager et nyt lån. Kontakt din kommune, som kan oplyse, hvilken gældsrådgivning der findes lokalt. En kreditformidler, der er registreret hos Finanstilsynet, kan hjælpe med at sammenligne tilbud. En uafhængig økonomisk rådgiver kan vurdere, om konsolidering er den rigtige løsning, eller om der er andre muligheder.

Beregneren erstatter ikke disse vurderinger. Den giver et overblik over tallene, så du kan stille bedre spørgsmål til långiveren, og den viser, hvorfor den månedlige besparelse skal ses i sammenhæng med den samlede omkostning. Brug den som en del af en samlet vurdering, ikke som det endelige svar.