Lommeregner til gældsbetjeningsgrad (DSTI)

Sådan fungerer beregningen

Gældsbetjeningsgrad: sådan vurderer du din gældskapacitet

Før du optager et nyt lån, er det en god idé at se på, hvor stor en del af husstandens indkomst der allerede går til at betale gæld. Gældsbetjeningsgraden samler dette i ét tal. Den sætter de samlede månedlige ydelser på alle aktive lån i forhold til husstandens nettoindkomst, og den bruges i praksis som et af de vigtigste udgangspunkter, når långivere vurderer, om en låntager kan betale et nyt lån tilbage. Beregneren gør det muligt at se tallet med det samme og at afprøve, hvad et nyt lån ville gøre ved det.

Pointen med at se på helheden er, at et lån sjældent står alene. Et boliglån med en ydelse, der virker overskuelig, kan blive presset, hvis der samtidig er et billån og et kreditkort med højt forbrug. Omvendt kan en husstand med to indkomster have en lav gældsbetjeningsgrad, selv med et boliglån, der ville se tungt ud for en enlig låntager. Derfor beregner beregneren altid på husstandsniveau og ikke lån for lån.

Hvad gældsbetjeningsgraden er, og hvordan den beregnes

Gældsbetjeningsgraden er forholdet mellem de samlede månedlige ydelser og nettoindkomsten, udtrykt i procent. Formlen er GB = (Σ Y / I) × 100, hvor Σ Y er summen af alle ydelser, og I er husstandens nettoindkomst. Når ydelserne er 0,35 af indkomsten, bliver resultatet 35 %. Formlen er den samme, uanset om husstanden har et boliglån, flere forbrugslån eller kun et enkelt lån.

Begrebet kaldes DSTI (Debt Service to Income) på engelsk, og det bruges i europæiske analyser af gældsrisiko. Når du sammenligner tal fra forskellige kilder, bør du kontrollere to ting: om ydelserne er medregnet som rente og afdrag samlet, og om indkomsten er angivet før eller efter skat. Begge valg ændrer resultatet, og en beregning med brutto indkomst giver et lavere tal end en beregning med nettoindkomst.

Hvad der tæller med i tælleren

Tælleren skal omfatte alle lån, der binder økonomien i en fast periode. Det drejer sig om boliglån, billån, privatlån, kreditkort og andre lån. Ved kreditkort er det i praksis den månedlige minimumsbetaling eller den faste ydelse, der tæller, og ikke den samlede saldo. Her er det vigtigt at være ærlig over for dig selv: et kreditkort med en lille minimumsbetaling ser harmløst ud, men det kan ende med at binde mere, end tallet antyder.

Der er også forhold, der typisk ikke tæller med i tælleren, for eksempel regninger for el, varme, forsikringer og abonnementer. De er vigtige for dit budget, men de er ikke lånebetalinger, og de indgår derfor ikke i gældsbetjeningsgraden. Derfor kan en husstand have en lav gældsbetjeningsgrad og alligevel have et stramt budget. Beregneren måler gæld, ikke levefoden.

Hvad der tæller med i nævneren

Nævneren er husstandens samlede nettoindkomst efter skat og obligatoriske lønbidrag. Har du en medlåntager, lægges begge indkomster sammen. Det er netop her, en medlåntager gør en forskel: en indkomst, der virker lille alene, kan bringe gældsbetjeningsgraden væsentligt ned, når den lægges til. Omvendt betyder en midlertidig indkomst, for eksempel fra en tidsbegrænset ansættelse, at den ikke fuldt ud kan bruges i en vurdering af en langvarig forpligtelse.

Vær opmærksom på, at det er nettoindkomst, der tæller, og ikke bruttoløn. Skat og lønbidrag fjernes før beregningen, så et bruttotal skal omregnes til et nettotal, før det indtastes. En fejl her påvirker resultatet direkte, fordi nævneren i formlen er den indkomst, der faktisk står til rådighed hver måned.

Er nettoindkomsten 0 eller ikke udfyldt, er gældsbetjeningsgraden ikke defineret, fordi formlen kræver division med nettoindkomsten. Resultatet giver kun mening med en nettoindkomst større end 0, så indtast den samlede nettoindkomst, før du læser tallet.

Rammerne for kreditvurdering i Danmark

Når en husstand søger et lån, vurderer långiveren normalt, om låntageren kan betale lånet tilbage, før lånet bevilges. Kreditvurderingen er dermed en konkret vurdering af den enkelte husstand og ikke et fast tal, der kan slås op. Det er derfor, at gældsbetjeningsgraden bør læses som et vejledende tal og ikke som en officiel grænse. Långiverne fastsætter selv de kriterier, de lægger vægt på.

Den danske boligfinansiering bygger på et system, hvor realkreditlån kombineres med et eventuelt boliglån i et pengeinstitut. Eftersom långiverne vurderer hver ansøgning ud fra egne kriterier, kan to långivere nå til forskellige resultater for den samme husstand. Kriterierne kan ændre sig over tid, så det er klogt at tjekke de aktuelle regler hos Finanstilsynet, som fører tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark, før du søger.

Forbrugerkreditter har sin egen logik. ÅOP (årlige omkostninger i procent) er det samlede omkostningstal, der bruges til at sammenligne lån på tværs af udbydere. ÅOP siger noget om lånets samlede pris, mens gældsbetjeningsgraden siger noget om, hvor meget af indkomsten der er bundet. De to tal supplerer hinanden, og de bør aldrig vurderes hver for sig.

Sådan læser du resultatet

Et lavt tal betyder større økonomisk margin og mindre risiko for, at ydelserne bliver en byrde, hvis forholdene ændrer sig. Et højt tal betyder det modsatte, men tallet bør altid læses med sammensætningen i baggrunden. En gældsbetjeningsgrad tæt på den grænse, som din långiver anvender, kan bestå hovedsageligt af et langfristet boliglån med lav rente og et stabilt budget. Den samme procent kan også bestå af korte forbrugslån med høj rente, og de to situationer er ikke lige risikable.

Når du læser resultatet, bør du overveje renten. Mange boliglån har en variabel rente, og denne rente følger et referencerentesystem. CIBOR er en af de mest anvendte referencer, og DESTR er en dagsrente, som Danmarks Nationalbank offentliggør. En lånesimulering med en lav rente i dag kan derfor give en mere optimistisk gældsbetjeningsgrad, end husstanden vil opleve, hvis renten stiger. Det er derfor klogt at prøve en højere ydelse i beregneren.

Sammenlign også tallet med husstandens faktiske budget. En gældsbetjeningsgrad kan se acceptabel ud, men hvis der ikke er plads til at spare op, eller hvis udgifter til børn og transport er høje, er margenen mindre, end tallet antyder. Beregneren erstatter ikke et budget, men den kan sætte rammen for, hvor meget der er plads til.

Sådan kan du sænke gældsbetjeningsgraden

Den mest direkte vej er at nedbringe de dyreste lån først. Kreditkort og privatlån med høj rente og kort løbetid fylder typisk meget i forhold til deres størrelse, og når de er betalt af, falder tælleren uden at ændre nævneren. Det kræver disciplin, men det virker hurtigere end de fleste andre tiltag.

Ved et boliglån kan en større udbetaling mindske det lånebeløb, der skal finansieres, og dermed den månedlige ydelse. Tilsvarende kan en lavere belåningsgrad i nogle tilfælde give bedre vilkår, men det afhænger af den enkelte långiver. Medlåntagere øger nævneren, og det kan være den enkleste ændring, hvis husstanden allerede har en stabil indkomst, der ikke er medregnet.

Konsolidering af flere lån til ét lån med en lavere samlet månedlig ydelse kan også sænke gældsbetjeningsgraden. Det har dog en pris: en længere løbetid betyder ofte højere samlede renteomkostninger, og det bør vurderes ud fra ÅOP og den samlede pris over lånets levetid, ikke alene ud fra den månedlige ydelse. Det er især vigtigt, når en husstand fristes til at forlænge gæld for at få et bedre månedstal.

Typiske fejl

Den hyppigste fejl er at bruge brutto indkomst i stedet for nettoindkomst, hvilket får gældsbetjeningsgraden til at se bedre ud, end den er. En anden fejl er at glemme et kreditkort eller et lille forbrugslån, som er aktivt, men som ikke tænkes med i beregningen. En tredje fejl er at beregne med en ydelse, der kun gælder i en midlertidig periode, for eksempel en afdragsfri periode, og så overse, at ydelsen øges, når perioden udløber.

Fejl opstår også, når husstanden kun medregner den ene låntager, selv om begge indkomster indgår i økonomien. Og endelig bliver resultatet ofte misforstået, når det læses som en garanti. Et tal under en vis værdi betyder ikke, at et lån bliver godkendt, og et tal over den betyder ikke, at det bliver afvist. Det er et redskab, ikke en dom.

Eksempler fra danske boligformer

Forskellige boligformer giver forskellige økonomiske forudsætninger. En husstand i et parcelhus uden for de store byer har typisk en højere månedlig ydelse, men også en anden fordeling af udgifter, end en husstand i en ejerlejlighed i København. I hovedstaden er andelsboligen, altså en andel i en boligforening, en almindelig boligform, og her indgår andelsboligens gæld og fællesudgifter i økonomien. Beregneren bruger de samme principper uanset boligform, men det er vigtigt at medregne alle faste forpligtelser, der hører til boligen.

Det samme gælder, når du sammenligner køb og leje. Et lejet hjem har ingen boligydelse, og gældsbetjeningsgraden kan derfor være lav, selv om husstanden ikke har nogen opsparing i ejendom. Omvendt kan en husstand i Aarhus, Odense, Aalborg eller Esbjerg med en ejerbolig have en højere gældsbetjeningsgrad og samtidig en formue, der ikke fremgår af tallet. Gældsbetjeningsgraden måler gæld i forhold til indkomst, ikke formue.

Hvornår beregneren ikke er nok

Beregneren giver et skøn ud fra de tal, du indtaster, og den tager ikke højde for alle forhold, en långiver vurderer. Historik i kreditregistre, stabiliteten i beskæftigelsen, typen af ansættelse, opsparing og belåningen i forhold til boligens værdi indgår i den samlede vurdering og er ikke en del af denne beregning. Hvis du er selvstændig, har en tidsbegrænset ansættelse eller har svingende indkomst, bør du være ekstra forsigtig med at lægge en gennemsnitlig indkomst til grund.

Når resultatet ligger højt, eller når du er i tvivl, er en registreret kreditformidler den rette samtalepartner. En formidler kan sammenligne tilbud fra flere långivere og forklare, hvordan de enkelte vurderer din situation. Du får dermed et billede, som en enkelt beregner ikke kan give.

Hvornår beregneren passer bedst

Gældsbetjeningsgraden passer bedst som en hurtig kontrol, før du går i gang med at søge lån. Den kan bruges til at se, om husstanden har råderum til et nyt lån, og den kan bruges til at afprøve, hvor meget et konkret lån ville ændre tallet. Den passer mindre godt til at fastlægge et præcist lånebeløb, fordi det afhænger af flere faktorer end denne formel.

Beregneren er nyttig, både når du planlægger et køb og når du vil følge udviklingen i din økonomi over tid. Gentag beregningen, når du har indfriet et lån, fået en ny ansættelse eller ændret ydelse, så tallet holder sig opdateret.