Spærberegner: antal spær og træmængde til tag

Sådan fungerer beregningen

Spær til tag: hvor mange du skal bruge

I et dansk tag er spærene den bærende træramme, der fører tagets egenvægt, vindlast, snelast og vedligeholdelseslast over til ydervæggene. Dimensioneringen er det første skridt i ethvert tagprojekt, både ved nybygning og ved udskiftning af et ældre tag. Det er også her, mange fejl opstår, fordi mængden af træ beregnes ud fra et forkert mål.

Beregneren svarer på to spørgsmål: hvor mange spær der skal bruges, og hvor mange løbende meter træ der skal bestilles. Den bruger tagets længde, spændvidden mellem de bærende vægge, afstanden mellem spærene og tværsnittets bredde og højde.

Sådan beregnes antallet af spær

Formlen er enkel. Taglængden divideres med afstanden mellem spærene, og resultatet rundes op til nærmeste hele tal. Derefter lægges ét spær til, så der står et spær i begge gavle. Hvis taget er 8 m langt og spærene står 1 m fra hinanden, bliver regnestykket ⌈8 / 1⌉ + 1 = 9 spær. Med en afstand på 1,2 m bliver det ⌈8 / 1,2⌉ = ⌈6,67⌉ = 7 mellemrum plus ét, altså 8 spær.

Tabellen nedenfor viser antal spær pr. 10 m tag ved fire afstande:

Jo tættere spærene står, desto flere stykker skal du købe, men desto mindre last bærer hvert spær. En større afstand giver færre spær, men kræver som regel et større tværsnit, fordi nedbøjningen ofte bliver det afgørende kriterium. Afstanden bør derfor vælges sammen med tagdækningens vægt, snelasten og træets styrke.

Træsort, styrkeklasse og dimension

Spær i danske tage laves typisk af konstruktionstræ af nordisk fyr eller gran. Konstruktionstræ sorteres i styrkeklasser efter EN 338, og C24 er en almindelig betegnelse. Almindelige tværsnit er fx 45 × 145 mm og 45 × 195 mm, svarende til 4,5 × 14,5 cm og 4,5 × 19,5 cm. Det er de mål, du indtaster i beregneren som bredde og højde.

Hvilket tværsnit der er nødvendigt, afgøres ikke af beregneren. Det fastlægges ud fra spændvidden, afstanden og lasterne, og det kan aflæses i dimensioneringstabeller for konstruktionstræ eller beregnes efter Eurocode 5 (DS/EN 1995). Beregneren bruges først, når dimensionen er valgt, til at tælle træet og finde volumen.

Træ, der er udsat for fugt eller står uden for opvarmet rum, skal behandles efter den relevante brugsklasse i EN 335. Bed leverandøren om dokumentation for behandling og brugsklasse, når du bestiller, og kontrollér at det stemmer med den konstruktion, der er tegnet.

Spændvidde, rem og oplagslængde

Spændvidden er afstanden mellem de vægge, der bærer spærene. Den er ikke det samme som husets længde. Det er en af de hyppigste fejl ved bestilling: taglængden og husets bredde forveksles. Taglængden måles langs kippen og bestemmer antal spær, mens spændvidden bestemmer længden på hvert enkelt spær.

Spærene hviler på en rem, en vandret træbjælke oven på ydervæggen, der fordeler lasten langs væggen. Spærenes ender skal have en tilstrækkelig oplagslængde på rem eller murværk. Længden fastlægges af rådgiveren, og den skal medregnes i længden på det træ, du bestiller. Stykkerne skal derfor være lidt længere end den rene spændvidde.

Træ leveres normalt i faste længder. Spørg leverandøren, hvilke længder der findes på lager, og vælg den nærmeste længde, der dækker spændvidden med oplag i begge ender.

Overskud, spild og reserve

Beregneren medregner ikke spild. Skæring, fejl i træet og tilpasning af gavle giver alle behov for ekstra træ. Mængden afhænger af tagets geometri og af, hvor præcist længderne kan tilpasses. Mange håndværkere lægger en reserve oveni, men der findes ingen fast regel, og størrelsen bør aftales med tømreren.

Det beregningen ikke dækker

Beregneren dækker kun de vandrette spær mellem to bærende vægge. Den dækker ikke rem, kip, hanebånd, stolper, skråstivere, valmspær eller gratspær ved valmtage, og den dækker heller ikke de beslag og forbindelser, der binder konstruktionen sammen. Mange danske tage er bygget med færdige tagstole fra producenter. I så fald er det tagstolen og ikke de enkelte spær, du skal bestille, og beregneren bør kun bruges som kontrol.

Hvornår skal en ingeniør eller rådgiver dimensionere

For et simpelt sadeltag med korte spændvidder og almindelige laster kan en erfaren tømrer ofte vurdere dimensionerne ud fra leverandørens tabeller. Det er dog ikke det samme som en statisk beregning. Når forholdene ændrer sig, bør en ingeniør eller rådgiver regne konstruktionen. Det gælder ved længere spændvidder, større snelast, kraftig vind, for eksempel i kystnære områder, tagvinduer eller kviste, der skærer ind i konstruktionen, flytning af bærende vægge og ombygning af ældre huse, hvor bæreevnen i væggene er usikker. BR18 (bygningsreglementet.dk) stiller krav til bærende konstruktioner, og hvilken dokumentation kommunen kræver i byggesagen, afgør kommunen i den konkrete sag.

Et regneeksempel fra tal til indkøb

Et tag på 10 m med spær i 1,2 m afstand og en spændvidde på 4,5 m giver ⌈10 / 1,2⌉ + 1 = ⌈8,33⌉ + 1 = 10 spær. Med et tværsnit på 4,5 × 19,5 cm bliver det 10 × 4,5 = 45 løbende meter træ, og træmængden bliver 10 × 4,5 × 0,045 × 0,195 = 0,39 m³. Det er de tre tal, du skal kunne læse af beregneren, før du bestiller.

Typiske fejl

Den første fejl er at forveksle spændvidde med husets længde. Den anden er at glemme, at der skal regnes med et spær i begge gavle. Den tredje er at bestille træ uden at kontrollere styrkeklasse og brugsklasse. Den fjerde er at antage, at beregnerens tal er den færdige konstruktion. Resultatet er et indkøbsgrundlag, ikke en dimensionering. Hvis du gennemgår de fire punkter, før du bestiller, undgår du de mest almindelige problemer.

Hvornår du ikke skal bruge beregneren

Beregneren er ikke egnet til ombygning af konstruktioner, hvor du ikke kender væggenes bæreevne, til tage med komplekse former eller ved spændvidder, der er væsentligt længere end det almindelige. Her skal du bruge en rådgiver. Beregneren er heller ikke egnet som grundlag for en tilbudspris, fordi den ikke kender lokale forhold eller de faktiske længder på lager. Den er velegnet til at få et overblik over mængder, før du taler med leverandør eller håndværker.

Lovgivning og kontakt til myndigheder

Bygningsreglement 2018 (BR18) er det gældende regelsæt for bygninger i Danmark, og reglerne kan slås op på bygningsreglementet.dk. Konstruktioner dimensioneres efter Eurocode 5 (DS/EN 1995). Byggesagsmyndigheden er kommunen, som afgør, om et arbejde kræver ansøgning, og hvilken dokumentation der skal følge med. Kontakt kommunen, før arbejdet går i gang, især hvis du ændrer bærende dele eller tagets form.