Transport af jord med kipbil: antal ture

Sådan fungerer beregningen

Transport af jord med kipbil: hvor mange ture du skal bruge

Når en udgravning eller et jordarbejde er færdigt, dukker det samme praktiske spørgsmål op: hvor mange lastbiler skal der bestilles, og hvor mange ture skal de køre? Svaret ser enkelt ud. Man deler den samlede jordmængde med kipladets volumen. Men regnestykket overser en grænse, som i mange jordarter rammer først: vægten.

Hvorfor vægten ofte sætter grænsen før volumen

En kipbil har to grænser samtidig. Den ene er fysisk: kipladet kan kun rumme et vist antal kubikmeter. Den anden er juridisk: køretøjet må ikke køre med en last over den tilladte totalvægt. Den juridiske grænse er fastsat i færdselsloven, fremgår af registreringsattesten og afhænger af antal aksler og køretøjets konfiguration. Jord er et tungt materiale. En kubikmeter våd ler vejer mere end en kubikmeter tør, løs sand, og forskellen kan være markant efter regn.

Ved et let materiale, som tør muld, fyldes kipladet, før lastbilen når sin vægtgrænse. Her er volumen den begrænsende faktor. Ved et tungt materiale, som våd ler eller murbrokker med sten, er det omvendt: vægtgrænsen nås først, og der bliver tom plads i kipladet, som ikke må udnyttes, uden at grænsen overskrides. Beregneren tester begge grænser og bruger altid den strengeste. Derfor bliver antallet af ture ofte højere, end en simpel division ville antyde.

Materialeklasser og massefylde i beregneren

Beregneren arbejder med fire materialeklasser: sand, muld eller almindelig jord, våd ler og murbrokker eller knust sten. Hver klasse har en fast antagelse om løs massefylde, som bruges til at finde vægtgrænsen. Værdierne vises i materialevælgeren.

Antagelserne er vejledende og gælder løst, opgravet materiale. De er ikke målte værdier for din jord. Den faktiske massefylde afhænger af kornstørrelse, fugtighed og indhold af sten eller beton, og tør jord vejer tydeligt mindre end den samme jord efter regn. Vælg den klasse, der ligger tættest på materialets tilstand, og spørg den, der læsser, hvis du er i tvivl. Ved større opgaver kan en geoteknisk undersøgelse give et mere præcist grundlag.

Sådan bruges det på en byggeplads i Danmark

Forestil dig en ombygning af en baghave ved et parcelhus i Odense, hvor der skal graves 30 m³ ler op for at lave en ny parkeringsplads. En kipbil med et kiplad på 12 m³ og en lovlig nyttelast på 16 t, der transporterer våd ler med den antagelse, beregneren bruger for klassen, 1,7 t/m³, når vægtgrænsen allerede ved cirka 9,4 m³. Det betyder, at jorden kræver flere ture, end en division kun med volumen antyder. Med volumen alene ville du have regnet med tre ture. Den rigtige planlægning giver fire.

Det er præcis den type detalje, der forsinker et job, når den først opdages på transportdagen.

Afstanden og hastigheden har også betydning. En kipbil, der kører korte ture inden for kommunen til et depot fem til ti kilometer væk, kan nå flere ture om dagen end en lastbil, der skal køre 20 eller 30 kilometer til et godkendt modtageanlæg længere væk. Det afgør, om transporten kan gennemføres på én dag, eller om den kræver to eller tre lastbiler samtidig.

Reglerne afhænger af jordens oprindelse og destination. Ren jord fra en udgravning, der genbruges på samme sted i sin naturlige tilstand, falder normalt uden for affaldsreglerne i affaldsbekendtgørelsen. Når jorden skal til et modtageanlæg, er forurenet, eller er blandet med andet affald, gælder jordforureningsloven og affaldsreglerne, og dokumentationen skal følge med. Efter jordforureningsloven er kommunen som udgangspunkt tilsynsmyndighed for forurenet jord. Det er derfor en god idé at afklare forholdene hos kommunen og hos modtageanlægget, inden logistikken låses fast.

Trin for trin: fra jordmængde til antal ture

Beregningen foregår i tre led. Først findes den mængde, som vægtgrænsen tillader pr. tur. Det sker ved at dividere den lovlige nyttelast med materialets massefylde. Resultatet kaldes Vp og angiver det højeste volumen, der kan transporteres, før vægten er nået.

Dernæst vælges den effektive kapacitet pr. tur, som er den mindste af to værdier: kipladets volumen og Vp. Hvis kipladet er mindst, er det volumen, der begrænser, og kipladet fyldes helt. Hvis Vp er mindst, er det vægten, der begrænser, og kipladet fyldes kun delvist.

Til sidst divideres den samlede jordmængde med den effektive kapacitet, og resultatet rundes op til nærmeste hele tal. Afrundingen er nødvendig, fordi en delvis last stadig kræver en hel tur. Giver beregningen 3,2 ture, skal der køres fire gange.

Tidsestimatet bygger ovenpå antallet af ture. Multipliceres antallet med cyklustiden for hver tur, får man den samlede køretid. Cyklustiden omfatter kørsel frem og tilbage ved den valgte gennemsnitshastighed samt tiden til lastning og losning. Gennemsnitshastigheden skal afspejle trafikken og vejtypen og ikke kun den lovlige hastighed, for i byen er det sjældent muligt at køre den fulde hastighed hele vejen.

Fejl der går igen

Den mest almindelige fejl er at dividere med kipladets volumen alene, uden at kontrollere vægtgrænsen. Det undervurderer antallet af ture i tunge materialer som ler og murbrokker. Den næstmest almindelige fejl er at glemme cyklustiden og antage, at en kipbil kan køre flere ture om dagen, end afstanden tillader. Her tæller både kørslen tilbage til kilden og tiden ved modtageanlægget.

Tiden til lastning glemmes også ofte. Den afhænger af det udstyr, der står til rådighed. En hjullæsser, en gravemaskine og manuel læsning giver meget forskellige tider pr. tur, og det skal med i planen.

En tredje fejl gælder selve mængden. Udgravet jord fylder mere, end den gjorde i fast tilstand på stedet. Beregneren kræver jordmængden i løs tilstand, så hvis projektets mængder er angivet i fast tilstand, skal de omregnes, før de indtastes. Ellers bliver antallet af ture for lavt.

Hvornår beregneren ikke er nok

Beregneren giver et godt estimat til små opgaver som en baghave eller en udgravning til en swimmingpool, hvor det primære spørgsmål er, hvor mange lastbiler der skal bestilles, og hvor lang tid det tager. Den er ikke tilstrækkelig til større opgaver. Når flere kipbiler kører samtidig, tidsfristerne er stramme, eller adgangen til byggepladsen er begrænset, bør du bede en transportvirksomhed om en detaljeret logistikplan. Planen tager højde for den faktiske omløbstid, for de tidspunkter, hvor tunge køretøjer må køre i området, og for eventuelle særlige tilladelser til ruter eller tidspunkter uden for det sædvanlige.

Beregneren gælder heller ikke for forurenet jord. Her styres både mængde og destination af en miljøteknisk undersøgelse, og tallene bør derfor kun bruges som et forsigtigt udgangspunkt, indtil analysen foreligger. Endelig bør du huske, at en overlæsset kipbil kan få juridiske og økonomiske konsekvenser for både chauffør, transportvirksomhed og bygherre. Den lovlige vægtgrænse skal altid overholdes, uanset hvad beregneren viser.