Lånets løbetid: ydelse over for samlede renter

Sådan fungerer beregningen

Løbetiden på lånet: månedlig ydelse over for samlede renter

Valget af løbetid er en af de beslutninger, der har størst økonomisk betydning for en husstand. Løbetiden bestemmer ikke kun, hvor meget du betaler hver måned i mange år, men også hvor stort det samlede beløb bliver, når lånet er tilbagebetalt. Forholdet mellem de to størrelser er ikke lineært, og en forskel på få år kan give en mærkbar forskel i de samlede renter. Denne beregner er bygget til at vise netop dette forhold, så du kan sammenligne to løbetider på samme lånebeløb og med samme rente.

Sådan påvirker løbetiden den månedlige ydelse

Ved et lån med fast ydelse fordeles lånebeløbet over et fast antal månedlige ydelser. Når løbetiden øges, bliver antallet af ydelser større, og hver enkelt ydelse bliver mindre. Effekten er størst for de korte løbetider. Forskellen mellem 10 og 20 år er derfor meget mere mærkbar end forskellen mellem 25 og 30 år, fordi de sidste år af en lang løbetid kun i begrænset grad sænker ydelsen. De ekstra år tilfører primært renter, mens afdraget pr. måned er lille i begyndelsen.

En lavere ydelse gør lånet tilgængeligt for husstande med mindre råderum i hverdagen. Det er en af grundene til, at lange løbetider er udbredte. Men den lavere ydelse er ikke en gratis fordel. Den flytter omkostningen fra den enkelte måned over til hele låneperioden.

Hvorfor de samlede renter stiger med løbetiden

I et annuitetslån er rentedelen af hver ydelse størst i begyndelsen af låneperioden, fordi renten beregnes af den udestående restgæld, og restgælden er størst i starten. Når løbetiden er lang, forbliver restgælden høj i længere tid, og det betyder, at du betaler renter af et stort beløb i mange år. Derfor vokser de samlede renter hurtigere, end ydelsen falder, når løbetiden forlænges.

Konsekvensen er, at de samlede renter kan blive en væsentlig del af det samlede beløb, du betaler. På lange lån kan renterne i sum overstige det oprindelige lånebeløb. Det er ikke et forhold, der kan omregnes til en fast faktor, fordi det afhænger af rentens størrelse. Med højere rente stiger renteomkostningerne tilsvarende, og forskellen mellem løbetiderne bliver større.

Det er netop denne sammenhæng, beregneren viser. Den regner den samlede omkostning for hver løbetid og viser forskellen i både ydelse og renter. Hvis du sammenligner 20 og 30 år, kan du direkte se, hvor meget lavere ydelsen er, og hvor meget højere de samlede renter er.

Annuitetsmetoden og formlen

Beregneren bruger annuitetsmetoden, også kaldet det franske system, til at beregne den faste månedlige ydelse. Metoden sikrer, at ydelsen er den samme hver måned, selvom fordelingen mellem renter og afdrag ændrer sig over tid. Formlen er:

Y = H × [r × (1+r)^n] / [(1+r)^n − 1] | r = NR / 1200 | n = løbetid × 12

Her betyder Y den månedlige ydelse, H lånebeløbet, r den månedlige rente og n antallet af ydelser. Den nominelle årlige rente divideres med 1200, fordi der divideres både med 12 måneder og med 100 for at omregne procent til en månedlig sats. Antallet af ydelser fås ved at gange løbetiden i år med 12.

Formlen er en model med konstant betaling. Den forudsætter, at renten er fast i hele låneperioden, at der ikke foretages ekstraordinære afdrag, og at der ikke lægges gebyrer oven i ydelsen. Hvis låneaftalen indeholder sådanne forhold, vil de faktiske tal afvige fra beregnerens resultat.

Formlen har to grænsetilfælde. Hvis renten er nul (NR = 0), bliver nævneren (1+r)^n − 1 lig med nul, og udtrykket er udefineret. Grænseværdien er i stedet H / n, altså lånebeløbet fordelt jævnt på alle ydelser. Hvis løbetiden er nul år, bliver n lig med nul, og nævneren bliver igen nul. Lånebeløbet og løbetiden bør derfor altid indtastes som positive tal, og renten som nul eller et positivt tal.

Rente, tillæg og referencerente

Den nominelle årlige rente (NR) i beregneren er summen af en referencerente og et tillæg, som långiveren fastsætter ud fra lånetype, sikkerhed og låntagers forhold. I Danmark er de mest anvendte referencerenter CIBOR og DESTR. CIBOR fastsættes på pengemarkedet, mens DESTR er en overnatrente, som offentliggøres af Danmarks Nationalbank. Da referencerenten kan variere mellem låneaftaler, bør du kontrollere, hvilken referencerente din låneaftale bygger på, og hvordan den fastsættes fremover.

Der er en vigtig forskel mellem den nominelle rente og den samlede årlige omkostning, som udtrykkes i ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP medtager gebyrer og andre omkostninger ud over renten. Beregneren arbejder kun med den nominelle rente, så resultatet bliver ikke et fuldt billede af den samlede omkostning, hvis lånet har høje gebyrer. Sammenlign derfor ÅOP fra de tilbud, du har, når du vurderer lån.

Hvornår beregneren ikke er det rigtige værktøj

Beregneren er et godt udgangspunkt, men den dækker ikke alle situationer. Hvis lånet har en variabel rente, der ændrer sig undervejs, vil ydelsen og de samlede renter ændre sig over tid, og en beregning med én fast rente giver kun et øjebliksbillede. Det samme gælder, hvis du regner med at refinansiere eller skifte rentetype i løbet af låneperioden.

Beregneren tager heller ikke højde for ekstraordinære afdrag. En løbetid, der er længere end nødvendigt, kan kombineres med faste ekstra afdrag, og det kan reducere de samlede renter væsentligt. Beregneren viser dog ikke effekten af sådanne afdrag, så du må selv vurdere dem ud fra din økonomi og låneaftalens vilkår.

Endelig tager den ikke højde for skatteforhold. Rentefradrag og skatteregler ændrer den reelle økonomi i lånet, og de kan variere fra husstand til husstand. Beregneren viser det rene forhold mellem løbetid, ydelse og renter, ikke tallene efter skat.

Almindelige fejl ved valget af løbetid

Den mest almindelige fejl er at vælge løbetiden alene ud fra den månedlige ydelse. Den laveste ydelse ser attraktiv ud i et tilbud, men den kan gøre lånet markant dyrere samlet set. Man bør altid se på både ydelse og samlede renter, før man træffer beslutningen.

En anden fejl er at antage, at en længere løbetid altid kan rettes senere. Det er ikke altid muligt at forkorte løbetiden uden omkostninger, og det afhænger af låneaftalens vilkår. Spørg derfor altid, hvilke muligheder der findes for ekstraordinære afdrag og senere justeringer, før du indgår aftalen.

En tredje fejl er at regne med en stabil indkomst i mange år. Mange husstande ændrer situation i løbet af en lang låneperiode, med jobskifte, børn, ændret civilstand eller helbred. En lav ydelse giver råderum i dag, men hvis indkomsten falder, kan en lang løbetid også gøre det vanskeligere at rette op. Simuler derfor gerne en situation, hvor ydelsen føles tung, før du vælger.

Hvornår du bør spørge en rådgiver

Valget af løbetid bør ikke træffes alene ud fra en beregning. Det afhænger af din indkomst, de øvrige faste udgifter, din opsparing og dine planer for de kommende år. En autoriseret rådgiver kan gennemgå din situation, og du bør altid få et skriftligt overblik over vilkårene, før du skriver under. Når du sammenligner tilbud fra forskellige långivere, bør du se på ÅOP, rentetype, løbetid og eventuelle gebyrer samlet.

Tilsyn og regler

Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark, herunder kreditinstitutter. Løbetiden aftales konkret med långiveren, og du bør spørge din långiver, hvilke løbetider der gælder for din situation. Når du ansøger, kan långiveren vurdere din økonomi, og den ønskede løbetid kan indgå i den vurdering.