Beregn månedlig ydelse på forbrugslån

Sådan fungerer beregningen

Forbrugslån: sådan beregner du den månedlige ydelse

Et forbrugslån er et lån uden stillet sikkerhed, typisk til at dække uventede udgifter, købe forbrugsgoder eller finansiere et mindre projekt. Det adskiller sig fra realkreditlån og boliglån, fordi der ikke er pant i fast ejendom. Det betyder, at långiveren bærer en større risiko, og det afspejles i renteniveau og løbetid. Beregneren giver dig den månedlige ydelse ud fra lånebeløb, løbetid og nominel rente, og den viser de samlede renter og det samlede beløb, du skal tilbagebetale. Det gør den nyttig, før du sender en ansøgning, men den erstatter ikke et konkret tilbud.

Annuitetsmetoden og formlen

Beregneren bruger annuitetsmetoden, hvor ydelsen er den samme hver måned gennem hele løbetiden. Formlen er:

P = C × [r × (1+r)^n] / [(1+r)^n − 1] | r = NR / 1200 | n = løbetid × 12

C er lånebeløbet, og r er den månedlige rente. Den fås ved at dividere den nominelle årsrente med 1200, fordi renten er angivet i procent pr. år, og der er 12 måneder i et år. n er det samlede antal månedlige ydelser, altså løbetiden i år gange 12. P er den faste ydelse. Formlen tager højde for, at renten beregnes af det resterende lån, og at restlånet falder efter hver betaling. Derfor er det ikke en simpel brøk af lånebeløbet, men en beregning, der bygger på rentetilskrivning måned for måned.

Formlen kræver to forudsætninger. Hvis den nominelle rente er 0, bliver nævneren (1+r)^n − 1 nul, og formlen kan ikke anvendes direkte. I stedet er ydelsen lånebeløbet fordelt jævnt over de månedlige ydelser, altså C / n, fordi der ikke betales renter. Løbetiden skal desuden være mindst én måned, altså n mindst 1, fordi nævneren også bliver nul, når n er 0.

Hvad består hver ydelse af?

Hver ydelse består af to dele: renter, som beregnes af det resterende lån, og afdrag, som nedbringer hovedstolen. I eksemplet med 10 % nominel rente og 5 års løbetid svarer rentedelen i den første måned til cirka 39 % af ydelsen. I den sidste måned er rentedelen under 1 %, fordi næsten hele lånet da er afviklet. Det er netop derfor, at ekstra betalinger tidligt i lånet har størst effekt. Hvis du vil se hele afdragsforløbet, kan du bede långiveren om et afdragsskema.

Løbetiden og de samlede renter

Løbetiden er den variabel, der mest påvirker forholdet mellem månedlig ydelse og samlede omkostninger. En længere løbetid sænker ydelsen, men øger de samlede renter. Ved en nominel rente på 10 % og samme lånebeløb svarer de samlede renter til cirka 16 % af lånebeløbet ved tre års løbetid, cirka 27 % ved fem år og cirka 59 % ved ti år. Tallene er beregnet med formlen ovenfor, og de viser, at en ti års løbetid i dette eksempel giver rentebetalinger på næsten 60 % af lånebeløbet. Proportionerne gælder for alle lånebeløb, fordi ydelsen er direkte proportional med C. Du kan derfor vurdere løbetidens effekt, uanset hvor stort lånet er.

Sådan kontrollerer du resultatet

En enkel kontrol er at gange den månedlige ydelse med antallet af måneder og trække lånebeløbet fra. Resultatet skal svare til de samlede renter, som beregneren viser, bortset fra små afrundingsforskelle, fordi långiveren typisk afrunder ydelsen til hele beløb eller til to decimaler. Er forskellen større, bør du tjekke, at løbetiden er angivet i år og ikke i måneder, og at renten er den årlige nominelle rente og ikke en månedlig rente. Hvis du i stedet indtaster ÅOP som om det var den nominelle rente, bliver ydelsen beregnet for høj, fordi ÅOP er større end den nominelle rente, når lånet har gebyrer. Den første måneds rentedel er en anden nyttig kontrol, fordi den er lånebeløbet gange den månedlige rente, og den skal passe med den rentedel, långiveren oplyser i afdragsskemaet.

Nominel rente og ÅOP

Den nominelle rente er den rente, beregneren bruger. ÅOP er et samlet omkostningsmål, der medtager renter og de øvrige omkostninger ved lånet, for eksempel gebyrer. Hvis to lån har samme nominelle rente, men forskellige gebyrer, kan de have forskellig ÅOP og dermed forskellige samlede omkostninger, selv om ydelsen i beregneren ser ens ud. ÅOP er derfor det bedste udgangspunkt, når du sammenligner tilbud, mens den nominelle rente er det bedste udgangspunkt for at forstå ydelsen.

Hvornår beregneren passer, og hvornår den ikke gør

Beregneren er velegnet, når du vil sammenligne scenarier: forskellige løbetider, forskellige renter eller effekten af at ændre lånebeløbet. Den er også nyttig til at vurdere, om en ydelse passer til dit budget, før du søger om lån. Den dækker derimod ikke lån med variabel rente, lån med afdragsfrihed, lån med skiftende ydelser eller ballonlån, hvor en stor del af beløbet forfalder til sidst. Den tager heller ikke højde for gebyrer og forsikringer, og det er ofte dem, der gør den reelle forskel mellem to tilbud. I de tilfælde bør du få en beregning fra långiveren eller en kreditformidler.

Almindelige fejl

Den hyppigste fejl er at vælge ud fra den månedlige ydelse alene. En lav ydelse kan skyldes en lang løbetid, og den samlede pris bliver da betydeligt højere. En anden fejl er at overse gebyrer, oprettelsesomkostninger og forsikringer, der ikke indgår i den nominelle rente, men som påvirker ÅOP. En tredje fejl er at antage, at renten er fast, uden at kontrollere det i låneaftalen. Endelig bør du undersøge, hvad det koster at indfri lånet før tid, inden du skriver under, fordi vilkårene står i låneaftalen.

Ekstra betalinger og førtidig indfrielse

Hvis du betaler mere end den faste ydelse, falder restlånet hurtigere, og de renter, der skal betales senere, bliver mindre. Beregneren kan bruges til en grov vurdering: indtast det resterende lånebeløb og den resterende løbetid for at få en ny ydelse. Det er dog ikke en fuld simulering, fordi den ikke tager højde for, hvornår en ekstra betaling sker i forhold til rentetilskrivningen. For præcise tal bør du bede långiveren om en opgørelse over indfrielsesbeløbet, som viser det aktuelle restlån og eventuelle omkostninger.

Hvem kan hjælpe

Hvis du er i tvivl, kan en kreditformidler registreret hos Finanstilsynet hjælpe med at sammenligne flere tilbud. Din egen långiver kan give en skriftlig oversigt over ydelse, ÅOP og samlede omkostninger, inden du accepterer et tilbud. Beregneren er et udgangspunkt for at forstå tallene, ikke en afgørelse om, hvad du kan eller bør låne.