Beregn omkostningen ved at forlænge lånets løbetid

Sådan fungerer beregningen

Omkostningen ved en ekstra måned i løbetiden

Hvis du vil forlænge lånets løbetid, er det en af de mest almindelige måder at lette den månedlige økonomi på, når ydelsen bliver for tung. Men en længere løbetid er ikke gratis. Den fordeler den samme gæld over flere måneder. Det sænker ydelsen, men øger de samlede renter, du betaler, indtil lånet er helt afviklet. Denne beregner isolerer netop den effekt. Den viser, hvor meget den månedlige ydelse falder, og hvor meget de samlede renter stiger for hver ekstra måned, du lægger til.

Hvordan ydelsen beregnes

Beregneren bygger på annuitetsmetoden, som er den almindelige model for lån med fast ydelse. Hver måned betaler du det samme beløb. En del af ydelsen dækker renter af den resterende gæld, og resten afdrager gælden. I begyndelsen af lånet går en større andel til renter, og mod slutningen går en større andel til afdrag.

Den månedlige ydelse findes ved at tage restgælden, gange den med den månedlige rente og dividere med en brøk, der afhænger af antallet af ydelser. Den månedlige rente er den nominelle rente divideret med 1200, fordi rentesatsen er angivet i procent pr. år. Antallet af ydelser er den resterende løbetid i år gange 12, plus de ekstra måneder.

Det er vigtigt at skelne mellem to størrelser. Den nominelle rente, som i beregneren kaldes NR, er referencerenten plus den aftalte rentemargin. Det er den rente, der bruges i selve ydelsesberegningen. ÅOP, årlige omkostninger i procent, er et andet mål. ÅOP medtager også gebyrer og andre omkostninger, og tallet er derfor normalt højere end den nominelle rente. Kreditaftaleloven kræver, at långiveren oplyser ÅOP, men ÅOP indgår ikke i ydelsesberegningen. Brug derfor den nominelle rente, når du indtaster værdien i beregneren.

Særlige tilfælde i beregningen

Formlen forudsætter, at der er mindst én ydelse tilbage. Hvis den nominelle rente er 0, bliver den månedlige rente også 0, og brøken i formlen er ikke defineret, fordi både tæller og nævner så går mod nul. I det tilfælde fordeles restgælden jævnt over ydelserne, så den månedlige ydelse bliver RG / n. Hvis restgælden er 0, bliver ydelsen også 0, fordi der ikke er noget at afdrage.

Når der kun er ét betalingstidspunkt tilbage, altså n = 1, bliver ydelsen RG × (1 + r): restgælden plus én måneds rente. Ekstra måneder angives som hele tal. Den samlede løbetid skal være mindst én måned, så n aldrig bliver nul eller negativ. Hvis den resterende løbetid er 0 år, og der ikke lægges måneder til, eller hvis en negativ værdi for ekstra måneder gør n nul eller negativ, findes der ingen gyldig ydelse, og beregneren kan ikke give et resultat.

Hvad der sker, når løbetiden forlænges

Når du lægger måneder til løbetiden, stiger antallet af ydelser. Den samme restgæld skal så betales over flere måneder, og hver enkelt ydelse bliver mindre. Det er den besparelse, du ser med det samme.

Det, der ikke ses med det samme, er renterne. Restgælden falder langsommere, fordi ydelserne er mindre. Lånet står derfor længere i tid med et større udestående beløb, og du betaler renter af det beløb i flere måneder. Den samlede rentebetaling bliver større, selv om renten er den samme.

Et konkret eksempel illustrerer mekanismen. Med en nominel rente på 4 procent og 20 års resterende løbetid falder ydelsen med cirka 3 procent, når løbetiden forlænges med 12 måneder. De samlede renter stiger til gengæld med cirka 5,6 procent i forhold til det oprindelige forløb. Procenterne er uafhængige af, hvor stor restgælden er, fordi forholdet kun afhænger af renten og antallet af måneder. Eksemplet giver dig derfor en fornemmelse af størrelsesordenen, mens det præcise beløb kræver, at du indtaster din egen restgæld.

Effekten vokser ikke proportionalt med antallet af måneder. Hvis du overvejer en forlængelse på flere måneder end i eksemplet, skal du køre beregningen igen med det nye antal måneder og ikke gange tallene op selv.

Forlængelse af løbetid i Danmark

Forlængelse af løbetiden er en aftale mellem dig og din långiver. Långiveren vurderer din økonomiske situation igen, før den accepterer at ændre vilkårene. Det er derfor ikke nok at beregne sig frem til en lavere ydelse. Du skal også have långiverens bekræftelse på, at det nye forløb er muligt for din sag.

Lån til boligformål i Danmark er ofte opbygget med et realkreditlån og i nogle tilfælde et supplerende boliglån. Hvordan en ændring af løbetiden gennemføres, afhænger af lånetypen og af långiverens vilkår. Spørg derfor om både realkreditlånet og eventuelle andre lån, hvis du har flere. Nogle långivere sætter også grænser for den samlede løbetid i forhold til låntagerens alder. Spørg, om sådanne grænser gælder for din sag, inden du regner videre.

Det er også værd at skelne forlængelse fra afdragsfrihed. Ved afdragsfrihed betaler du kun renter i en periode og afdrager ikke på gælden. Den samlede løbetid kan forblive uændret i den situation. Ved forlængelse øges det samlede antal ydelser, og gælden afvikles over længere tid. Beregneren her viser kun forlængelse.

Renteindekser, du bør kende

Den nominelle rente består af et referencerenteindeks plus en rentemargin. De mest kendte indekser i Danmark er CIBOR og DESTR. CIBOR administreres af en privat benchmark-administrator. DESTR er en overnatsrente, som Danmarks Nationalbank har offentliggjort siden 2022, og overgangen fra CIBOR til DESTR er i gang. Hvilket indeks dit lån bygger på, står i låneaftalen. Hvis lånet har en fast rente i en periode, ændrer en ændring i referencerenten ikke ydelsen i den periode.

Brug altid den rente, der står i den seneste låneoplysning, når du indtaster værdien. En gammel rente giver et forkert billede af både ydelsen og de ekstra renter.

Typiske fejl ved forlængelse

Den hyppigste fejl er at kigge på den lavere ydelse alene. En besparelse, der virker lille hver måned, kan over flere år blive til en betydelig ekstra rentebetaling. Det er særligt tydeligt, når den resterende løbetid allerede er lang, og restgælden stadig er høj.

En anden fejl er at antage, at forlængelse er gratis. Gebyrer, administrationsomkostninger og eventuelle andre udgifter ved ændring af vilkårene er ikke med i beregneren. Bed långiveren om at oplyse det præcise beløb, før du træffer beslutningen.

En tredje fejl er at tro, at forlængelse altid er et bedre valg end ekstra afdrag. Hvis du har mulighed for at betale ekstra af på lånet, kan det i mange tilfælde give en lavere samlet rentebetaling end at forlænge løbetiden. Sammenlign derfor altid de to muligheder, før du vælger.

Hvornår du bør tale med en rådgiver

Beslutningen om at forlænge løbetiden afhænger af forhold, som beregneren ikke kan vurdere. Det gælder din indkomst, andre lån du har, og hvor meget du kan spare op til eventuelle ekstra afdrag senere. En uafhængig rådgiver med de nødvendige godkendelser kan hjælpe dig med at vurdere, om en forlængelse er den rigtige løsning. Rådgiveren kan også sammenligne den med andre muligheder, for eksempel en omlægning til en anden rente eller et delvist ekstra afdrag.

Før du underskriver en ændring i lånet, bed om en opdateret afdragsplan med den nye løbetid. Kontroller, at tallene stemmer med dem, du har fået i beregneren.

Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark. Danmarks Nationalbank offentliggør rente- og lånestatistik, så du kan sammenligne din rente med udviklingen på markedet. Brug de offentlige oplysninger som baggrund, før du forlænger din aftale.