Lånebeløb ud fra den månedlige ydelse

Sådan fungerer beregningen

Sådan beregnes lånebeløbet ud fra ydelsen

Det typiske spørgsmål fra den, der søger et lån, er det omvendte af det, de fleste låneberegnere besvarer. Mange beregnere tager et lånebeløb og viser, hvad ydelsen bliver. Her går du den anden vej: du tager udgangspunkt i den betaling, du realistisk kan afse hver måned, og får at vide, hvor stort et lån den kan finansiere. Det er nyttigt, når du skal vurdere, om en bolig, et billån eller et forbrugslån passer ind i budgettet, inden du henvender dig til en långiver.

Beregneren bygger på annuitetsmodellen. Den er en af de almindelige former for lån med fast ydelse i Danmark, både i realkreditlån og i mange forbrugslån. Ydelsen er den samme hver måned i hele løbetiden, men dens indhold ændrer sig. I de første år går en stor del til renter, og resten reducerer hovedstolen langsomt. Det adskiller annuitetslån fra serielån, hvor den del af gælden, der afdrages, er fast, og den samlede ydelse derfor falder over tid.

Formlen for lånebeløbet

Lånebeløbet er nutidsværdien af en række ens månedlige ydelser, diskonteret med den månedlige rente. Ved at isolere lånebeløbet C i nutidsværdiformlen for en annuitet fås:

C = P × [1 − (1 + r)^(−n)] / r

hvor P er den månedlige ydelse, r er den månedlige rente, altså den nominelle rente (NR) divideret med 1200, og n er antallet af ydelser, altså løbetiden i år multipliceret med 12. Parentesen [1 − (1 + r)^(−n)] / r er annuitetsfaktoren. Den angiver, hvor mange gange ydelsen kan finansiere et lån over hele perioden. Faktoren vokser med løbetiden, men i et aftagende tempo, fordi ydelser langt ude i fremtiden har lille nutidsværdi.

Hvis renten er nul, forenkles udtrykket til C = P × n. Lånebeløbet er da blot summen af alle ydelserne. Med positiv rente er lånebeløbet altid mindre end summen af ydelserne, fordi en del af hver betaling går til renter og ikke reducerer gælden. Derfor er den samlede tilbagebetaling altid større end det oprindelige lån.

Hvordan rente og løbetid påvirker resultatet

To variable styrer resultatet. En længere løbetid fordeler den samme ydelse over flere måneder. Det øger det lånebeløb, ydelsen kan bære, men også de samlede renter over lånets levetid. En lavere rente reducerer den andel af hver ydelse, der går til renter, og giver dermed mere plads til at afdrage hovedstol, så den samme ydelse finansierer et større lån.

Et eksempel viser mekanismen. Ved en løbetid på 30 år og en nominel rente på 4 % svarer lånebeløbet til ca. 209 gange den månedlige ydelse. Hæves renten til 6 %, falder tallet til ca. 167. Med en løbetid på 10 år og samme 4 % falder faktoren til ca. 99. Sammenhængen mellem rente og løbetid er ikke lineær, og derfor bør du afprøve flere kombinationer, før du vælger et lånetilbud.

Lange løbetider er ikke gratis. Selv om en løbetid på 30 år giver et større lånebeløb for den samme ydelse, betaler du til gengæld flere renter i takt med, at lånet varer længere. Afvejningen afhænger af, hvor længe du regner med at beholde lånet, og om du senere vil indfri det med ekstra afdrag. Beregneren viser lånebeløbet, den samlede tilbagebetaling og de samlede renter side om side, så afvejningen bliver konkret.

Hvornår beregneren er nyttig

Beregneren passer, når du har en ydelse i tankerne, som du vil forstå i forhold til et konkret lån. Den egner sig til at sammenligne forskellige løbetider og renter, og til at se, hvor meget lån et givet budget kan rumme, før du indhenter tilbud. Den er også nyttig, når du vurderer, om en bestemt bolig kan finansieres med en bestemt månedlig ydelse, så længe du husker de øvrige udgifter ved boligkøb.

Hvornår den ikke bør bruges alene

Beregneren er ikke egnet til serielån, hvor ydelsen falder over tid, eller til lån med afdragsfrihed, hvor ydelsen i den første periode kun dækker renter. Her gælder en anden beregning. Den er heller ikke tilstrækkelig til lån med variabel rente. Når renten følger et referenceindeks, fx CIBOR, der er under omstilling til DESTR, kan ydelsen ændre sig flere gange i løbetiden. Resultatet er da kun et udgangspunkt, og det bør genberegnes, hver gang renten ændres.

Typiske fejl

Den første fejl er at forveksle nominel rente med ÅOP. Den nominelle rente er uden gebyrer og forsikringer, og det er den rente, der indgår i formlen. ÅOP, de årlige omkostninger i procent, medtager gebyrer og andre omkostninger ved lånet, og derfor kan den afvige fra den nominelle rente. ÅOP er velegnet til at sammenligne tilbud, men den skal ikke indtastes i formlen.

Den anden fejl er at tro, at ydelsen er hele omkostningen. Ved boligkøb kommer der forsikringer, vedligeholdelse og andre faste udgifter oveni, og ved billån kan der være forsikringer og andre udgifter, der ikke indgår i beregningen. Samlet set kan de faste omkostninger være mærkbare i budgettet.

Den tredje fejl er at behandle det beregnede beløb som en godkendelse. Lånebeløbet er et matematisk overslag og ikke en kreditbeslutning. Långiveren vurderer kreditværdigheden, herunder indkomst, anden gæld og belåningsgraden, altså forholdet mellem lånet og boligens værdi, hvor det er relevant. Det godkendte beløb kan være lavere end det estimerede.

Lokale kilder og regler

Forbrugerkredit reguleres af kreditaftaleloven, der implementerer EU-regler om kreditaftaler. Loven kræver, at långiveren oplyser ÅOP og de centrale vilkår, før aftalen indgås. Realkreditlån reguleres af realkreditloven. Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder, herunder långivere og formidlere, og oplyser om de regler, der gælder for lånekunder. Danmarks Nationalbank offentliggør overnatrenten DESTR og den officielle statistik over renter på nye lån, hvilket gør den til en nyttig kilde, når du vil sætte din rente i forhold til markedet.

Hvornår du bør få rådgivning

Hvis lånet har stor betydning for husstandens økonomi, bør du tale med en låneformidler eller rådgiver, der kan sammenligne tilbud fra flere långivere. Det er særligt relevant, når du overvejer et realkreditlån med både fast og variabel rente, eller når du overvejer afdragsfrihed. En rådgiver kan også vurdere, hvordan løbetiden påvirker den samlede pris, og om det giver mening at afdrage ekstra undervejs. Hvis renten er variabel, bør du huske, at ydelsen justeres periodisk efter referenceindekset, så det beregnede beløb kun er et startpunkt.